22. november 2019
Marc Bredal afleverer.

Foto: René Larsen
gallery icon

Se billedserie

Marc Bredal afleverer. Foto: René Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rødderne delte i porten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rødderne delte i porten
Opdateret 03. november 2019 kl. 14:27
Sport Frederiksborg Amts Avis - 02. november 2019 kl. 18:22
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af René Larsen
Birkerød og Allerød spillede 2-2, da de to naboklubber mødtes i slutningen af august i Allerød, og det blev også resultatet, da de to »rødder« igen tørnede sammen. Denne gang på Birkerød stadion i den sidste runde i Danmarksseriens pulje 1 inden vinterpausen.

Det var et underholdende opgør, hvor der blev givet og taget af et godt hjerte i den lette regn.

Birkerød fik den bedste start, da Jakob Sten Madsen med et dykkende skud fra distancen passerede Allerøds debuterende målmand Yusuf Yasin, der fik chancen i fravær af skadede Johan Gårdsvoll.

Det var ellers gæsterne, der satte sig på kampen, men de fik også god hjælp af Birkerød. Helt unødvendigt begik Birkerød-forsvaret et straffespark ved et hjørnespark, hvor der blev revet og skubbet i feltet. Dino Karjasevic scorede frækt ved at støde dybt i bolden, så den gik i blød bue over Birkerød-målmand Dimitrije Jensen, der satsede ved at gå til venstre.

Birkerød-forsvaret kan heller ikke sige sig fri et par minutter senere. Elias With lod bolden springe fra sig ved en tæmning. Allerøds Mark Parrish stjal bolden og fik den spillet videre til Søren Freund, der flot fik taget bolden med sig og løftede den fra spids vinkel over Dimitrije Jensen, der kom glidende ud af sit mål.

Elias With fik gjort skaden god i starten af 2. halvleg. Han kom godt over venstrekanten og fik slået et præcist fladt indlæg, som en fremstormende Jakob Sten Madsen kunne sende en hård inderside på ind i nettet til 2-2.

Herefter lå opgøret og vippede. Det kunne have gået til hvilken side, det skulle være.

Birkerød havde det med at dele gaver ud, og Mathias Kokfelt havde ikke været på banen længe, inden han tog del i festen med tilbagelægning, som ingen af hans medspillere var med på. Det gav en friløber til Dino Karjasevic, men Allerød-topscoreren overplacerede sin afslutning.

I den modsatte ende af banen fik Troels Cilius drejet sig fri af sin markering og afsluttet. Bolden gik under Yusuf Yasin, men målmanden nåede at røre bolden så meget, at bolden på den fedtede bane lige præcis sprang op og tog underkanten af overliggeren og i spil igen. Der var heldet med Allerød.