27. februar 2020
Austin Pope fra en kamp i sidste sæson. Foto: Rudi Dalsgaard
Austin Pope fra en kamp i sidste sæson. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pope kom, så og sejrede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pope kom, så og sejrede
Sport Nordsjælland - 15. januar 2020 kl. 22:35
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var et lykkeligt bekendtskab, selv om amerikanske Austin Pope kun nåede at spille syv kampe for Værløse i sidste sæson. Der blev knyttet nogle bånd, inden amerikaneren drog tilbage til hjemlandet i håb om at spille sig til en kontrakt i en af de store NBA-klubber.

Kort inde i det nye år kunne Værløse imidlertid offentliggøre, at klubben havde indgået en aftale med Austin Pope for resten af sæsonen, og i onsdag gjorde han comeback for Værløse, der gæstede bundholdet BK Amager.

BK Amager har kun en enkelt sejr i de første 13 kampe, så det var en kamp, som Værløse helst skulle vinde. Men med Austin Pope tilbage i truppen blev det også gjort så ganske eftertrykkeligt.

Opgøret var nærmest afgjort efter de to første perioder, da de to hold gik til pause. Værløse var i teten med hele 49-27, og der var ingen større tvivl om udfaldet.

Austin Pope stod på det tidspunkt noteret for 11 point, men også Martin Poulsen og Evan Fischer havde taget godt for sig af retterne.

Basketligaen, mænd
Amager-Værløse 71-98
(13-24, 14-25, 21-18, 23-31)
BK Amager: Jonathan Klussmann 29, Xavier Williams 12.
Værløse: Evan Fischer 24, Martin Poulsen 21, Austin Pope 19
Tilskuere: 160

Efter pausen slappede Værløse en smule mere af, men sæsonens femte sejr var ikke i fare på noget tidspunkt.