20. september 2019
Helsingør spiller hjemme mod Vanløse i 2.division
gallery icon

Se billedserie

Helsingør spiller hjemme mod Vanløse i 2.division
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nico er igen helten for Helsingør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nico er igen helten for Helsingør
Sport Frederiksborg Amts Avis - 24. august 2019 kl. 17:45
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Han har været så udskældt i Superligaen og 1. division, men nu blomstrer Nicolas Mortensen - også bare kaldet Nico - igen.

I dagens kamp scorede han hattrick foran 820 mennesker på Helsingør Stadion og blev fortjent kåret til kampens spiller.

Han er nu oppe på fem scoringer i fem kampe, og Helsingør er eneste ubesejrede hold i 2. divisons østpulje, hvor de sjællandske hold residerer.

1-0 blev det ved Anders Holst, der også er kommet igang med at score han scorede sit tredje mål i de to hjemmekampe, som holdet har spillet i denne sæson. To af dem er scoret på straffespark, og det var dagens scoring også. Det har også været Helsingørs helt store udfordring at få bolden i nettet fra 11 meter-pletten, men den frygt er også væk nu.

Udeholdets målmand fik ikke kontrol over en bold bare to minutter senere, og den bold endte hos Nicolas Mortensen, der stod rigtigt placeret, og han kunne sende bolden i nettet til pausestillingen 2-0.

De 820 tilskuere hyggede sig gevaldigt i solen, og det er tydeligt, at de lokale fans er rykket sammen og støtter holdet mere og mere.

Inden der var gået 12 minutter af 2. halvleg havde Nicolas Mortensen fuldførst sit hattrick. Først tog han bolden fornemt med efter en spilning fra Ricki Olsen og sendte den forbi udeholdet målmand, og kort tid efter blev han igen sat i scene af Ricki Olsen, og han kunne nemt sætte en inderside på tæt på mål og helt fri.

4-0, fred og ingen fare. Men ud af ingenting fik udeholdets straffe, da dommeren skønnede, at Ricki Olsen havde hånden på bolden i feltet.

Det omsatte udeholdet Oskar Høybye sikkert til en reducering, og der gik ikke mange minutter, før Helsingørs forsvar stod på flade fødder og bare kunne se til, at selvsamme Oskar Høybye vadede igennem og hamrede endnu en reducering ind.

Der gik dog aldrig panik i FC Helsingør. Chancerne blev større og større, og Jeppe Kjær ville også vise, at han kan score mål. Han scorede to i ugens løb mod Hillerød, og i det sidste kvarter satte han også to ind.

Ved det første blev han spillet helt fri og efter en kæk dribling udenom den fremadstormende målmand, så tog han en endnu mere kæk dribling uden om en forsvarer, der var styrtet tilbage. Jeppe Kjær lagde til sidst bolden i mål stille og roligt.

Det sidste mål var et slidermål. Først kæmpede Frederik Juul om bolden, og siden hen Jeppe Kjær, der fik fat i den, løb fra en forsvarer og satte bolden over målmanden.

Dermed fik alle, der holdt med FC Helsingør, en god eftermiddag på stadion med solskin, god fodbold og masser af mål.

2. division, pulje 1
FC Helsingør-Vanløse 6-2 (2-0)

Mål: 1-0: Anders Holst (20), Nicolas Mortensen (22), 3-0: Nicolas Mortensen (51), 4-0: Nicolas Mortensen (58), 4-1: Oskar Høybye (68), Oskar Høybye (72), 5-2: Jeppe Kjær (76), 6-2: Jeppe Kjær (86)

FC Helsingør: Christoffer Petersen - Ricki Olsen, Nikolaj Hansen (61: Jonas Henriksen), Hans Christian Bonnesen, Frederik Bay - Lucas Haren (62: Elijah Just), Daniel Norouzi, Frederik Juul Christensen, Anders Holst (78: Carl Lange) - Jeppe Kjær, Nicolas Mortensen.

Vanløse: Lasse Krogh - Mohammed Youssef, Nicolai Vestergaard Johansen, Emil Carlsen, Frederik Skov Christensen (54: Simon Torp Haages) - Mohamad Fakhri Al-naser (54: Mohammad Shabban Hussain), Oskar Høybye, Christian Thorup (46: Mathias Dominicussen), Tim Risvig, Asger Højmark Jensen - Jacobus A. C. Castelijns.

Advarsler: Christian Thorup (30), Vanløse, Oskar Høybye (37), Vanløse, Jacobus A. C. Castelijns (40), Vanløse, Lasse Krogh (51), Vanløse, Frederik Juul Christensen (84), FC Helsingør.

Tilskuere: 820