25. januar 2020
Brian Jørgensen (th) her sammen med Peter Nørklit. Foto: Allan Nørregaard
Brian Jørgensen (th) her sammen med Peter Nørklit. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Målmandsprofil stopper i HØJ

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Målmandsprofil stopper i HØJ
Opdateret 12. januar 2020 kl. 19:38
Sport Frederiksborg Amts Avis - 12. januar 2020 kl. 15:38
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Før denne sæson stoppede Peter Nørklit i målet for 1. divisionsklubben HØJ, og nu kan klubben se frem til at skulle undvære holdets anden store målmandsprofil, Brian Jørgensen.

Brian Jørgensen stopper nemlig i HØJ ved udgangen af denne sæson.

- Jeg har haft 2½ fantastisk gode sæsoner i HØJ, og er virkelig taknemmelig for, at klubben tog imod mig og gav mig chancen for at vise, at jeg stadig kan præstere på højt niveau i målet, siger Brian Jørgensen i en pressemeddelse.

Det er først og fremmest transporten fra bopælen i Ringsted til træning i Ølstykke og Jyllinge, der har fået målmanden til at træffe beslutningen.

" Efter min kone og jeg har fået vores andet barn, er det svært at få hverdagen til at hænge sammen med både fuldtidsjob og håndbold, og ikke mindst de mange timer på landevejen til og fra træning fire gange om ugen trækker tænder ud, forklarer Brian Jørgensen.

Cheftræner Jesper Fredin er ærgerlig over målmandens beslutning:

- Brian har været vigtig for os, både som målmand og kulturbærer, fordi han er dygtig og kom med en stor portion erfaring og en god håndboldopdragelse. Han bliver en svær mand at erstatte. Vi har heldigvis fortsat Victor Bang på posten, som i den grad vokser med opgaven, og er selvfølgelig i fuld gang med at finde en målmand yderligere til den kommende sæson, fortæller Jesper Fredin.