23. februar 2020
Mads Danekilde (th.) jubler her sammen med Kasper Enghardt fra sin tid i FC Helsingør. Siden stoppede Danekilde karrieren for tre år siden, men nu er han tilbage. Denne gang i barndomsklubben Hillerød.
Mads Danekilde (th.) jubler her sammen med Kasper Enghardt fra sin tid i FC Helsingør. Siden stoppede Danekilde karrieren for tre år siden, men nu er han tilbage. Denne gang i barndomsklubben Hillerød.
Foto: Claus Birch/Foto: Claus Birch
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Karrierestop lagt på hylden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Karrierestop lagt på hylden
Sport Nordsjælland - 21. januar 2020 kl. 16:35
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et »definitivt farvel«.
Beskeden var klokkeklar fra den daværende FC Helsingør-spiller. Mads Danekilde, for godt tre år siden: Det var slut med fodbold, og han stoppede karrieren på grund af bøvl med skader.

Samtidig var det også blevet surt at genoptræne efter skader og samtidig ikke få specielt meget spilletid.

Men nu er den nu 24 år gamle forsvarsspiller tilbage på fodboldbanen, da han er startet op igen i Hillerød i 2. division.

Han er oprindeligt fra Hillerød, men skiftede til FC Nordsjælland som U15-spiller, hvor han er samme årgang som Emiliano Marcondes (Brentford), Mathias Hebo Rasmussen (Lyngby) og Mikkel Jensen (Holbæk). Han var også et smut forbi BSV i sin ungdomstid.

Efter sit andet U19-år tog Mads Danekilde til FC Helsingør, hvor han nåede 50 førsteholdskampe og var med til at spille helsingoranerne op i 1. division.

- Vi er utrolig glade for at Mads har valgt at starte op igen og tørne ud for sin barndomsklub. Vi får en spiller, der har erfaring med divisionerne og har noget med i bagagen, som han kan bidrage med til truppen, siger sportschef i Hillerød Fodbold, Jackie Rasmussen.

- Og så er Mads jo Hillerød-dreng. Det gør det kun endnu bedre. Vi glæder os til at hjælpe Mads tilbage på det niveau, vi ved han har. Han er hurtigt gledet ind i truppen og sammenholdet.

Mads Danekilde kan få spilletid allerede på lørdag, hvor Hillerød spiller vinterens første træningskamp - hjemme mod Skovshoved.

- Jeg kender en del på holdet og i klubben, hvilket er en stor hjælp, når man vender tilbage til fodbolden efter nogle års pause. Jeg har - siden jeg stoppede i Hillerød - altid fulgt med i klubbens udvikling, så da jeg tog beslutningen om at starte fodbolden op igen, var der ikke meget at rafle om. Hillerød var klart min førsteprioritet.

- Jeg er super taknemmelig for. hvordan både spillere, trænere og klubben har taget i mod mig med åbne arme.