16. oktober 2019
Der har været masser at juble over for FC Helsingør i starten af sæsonen. Foto: Mads Hussing
Der har været masser at juble over for FC Helsingør i starten af sæsonen. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Helsingør åbnede for sluserne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helsingør åbnede for sluserne
Sport Frederiksborg Amts Avis - 20. september 2019 kl. 21:31
Af Niels Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC Helsingør er uimodståelige på eget kunstgræs. Der angribes nonstop, og modstanderne har rigeligt travlt med at forsvare sig, når de lyseblå pludselig skifter tempo og kummer susende i fuld fart. Det har givet maksimumpoint på hjemmebane og en overlegen målscore på 19-2 efter en 5-0-sejr over B 93 fredag aften..

Bundholdet fra B93 fik ganske enkelt fodboldlektion I alle spillets faser haltede de bagud. Kun målmand Conrado Januario så ud til at have formatet til at tage dysten op med modstanderne. Men når der angribes å massivt og hurtigt, så skal der næsten naturnødvendigt ryge nogle bolde i mål. Det var ikke meget hjælp han fik af sit forsvar

Helsingør kom foran på en bragende flot helflugter med Anders Holst som afslutteren. Conrado Januario havde bokset et af de mange hjørnespark ud til kanten af straffesparksfeltet, og her ramte Anders Holst bolden perfekt, så den strøg i mål til 1-0.

Jeppe Kjær gjorde ondt

Det er jo ingen hemmelighed at lille Jeppe Kjær er blandt de allerhurtigste i danske elitefodbold, og det stod hurtigt klart, at ham ville B93 have svært ved at holde ned.

Der var et par gode, hurtige løb for han endelig slap af med en bold i dybden. Og så var stillingen 2-0.

FC Helsingør havde fart og tempo i pasningerne og vandt næsten samtlige andenbolde, så B93 skulle løbe nogle ekstra meter for at få gang i defensiven.

Det solide tryk førte også til 3-0 scoringen, hvor B93 igen ikke fik ekspederet bolden langt nok væk, og så var det Jonas Henriksen fra den bageste kæde, der fik en gratis chance, som han forvandlede yderst effektivt.

På midtbanen lå Thomas Kristiansen og Daniel Nourozi og styrede det meste uden at smide bolde væk, og der var mange gode sideskift, der bidrog til at rive gæsternes forsvar fra hinanden. Nourozi satte vel dårligt en fod forkert undervejs.

Sæsondebut til Holm

Det var meget behersket hvad B93 nede frem til af afslutninger. I den bageste kæde var Andreas Holm med for første gang i den nye sæson. Og han fik en times spilletid uden at blive overanstrengt.

Efter pausen blev det hele noget mere lige alene af den grund at hjemmeholdet virkede som et mandskab, der var tilfreds med at have bragt sig solidt foran, så der bare skulle holdes fast.

Da den tidligere FC Helsingørspiller efter dommerens mening havde hånd på bolden kom der dog et straffespark, som Anders Holst kanonerede i mål til 4-0.

Frederik Bay fik en returbold fra målmanden, og så var stillingen 5-0.

2. division, pulje 1
FC Helsingør-B 93 5-0 (3-0)

Mål: 1-0: Anders Holst (13.), 2-0: Jeppe Kjær (21.), 3-0: Jonas Henriksen (35.), 4-0: Anders Holst (59, strf.), 5-0: Frederik Bay (71.)
Helsingør FC: Christoffer Petersen - Frederik Bay, Andreas Holm (61: Hans Kristian Bonnesen), Nikolaj Hansen, Jonas Henriksen - Anders Holst, Daniel Nourozi, Thomas Kristensen, Lucas Haren (85: Ricki Olsen) - Jeppe Kjær, Nicolas Mortensen (85: Alexander Holst)
B 93: Conrado Januario - Adam Emme, Christian Stokholm (46: Lauge Persson), Morten Heegaard, Mathias Andersen (72: Nicholas Oguma) - Mikkel Jensen, Nicolai Olsen, Godwin McKay, Benjamin LundS - Magnus Krogh Hansen (58: Jeppe Erenbjerg), Haitam Hajjami.
Tilskuere: 901