20. oktober 2019
FC Nordsjælland spillede lørdag mod BSF i Kvindeligaen. Foto: Rudi Dalsgaard
gallery icon

Se billedserie

FC Nordsjælland spillede lørdag mod BSF i Kvindeligaen. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FCN-kvinder vandt lokalopgør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FCN-kvinder vandt lokalopgør
Sport Frederiksborg Amts Avis - 21. september 2019 kl. 17:34
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC Nordsjælland topper stadig Kvindeligaen, efter det lørdag blev til en 3-0-sejr hjemme over Ballerup-Skovlunde.

Det så dog ud til at holde hårdt for FCN på kunstgræsset i Farum, da det stod 0-0 ved pausen.

Man skulle da også helt hen til det 72. minut, før der kom hul på scoringerne. Her trådt Esther Rønn op til en frisparksbold fra venstre side og dirigerede den ind bag Naja Bahrenscheer i BSF-målet til 1-0.

Tre minutter efter lukkede Camila Kur kampen for FC Nordsjælland efter et angreb i venstreside, som endte for fødderne af Lur. hun så egentlig ud til at være blevet lukket ned af BSF-forsvaret, men en hurtig vending gav den rutinerede angriber plads til at skyde, og så stod det 2-0.

I det 79. minut blev det så til 3-0, da FC Nordsjælland slog kontra og fik bolden ud på venstrekanten til Florentina Olar. Med en fald aflevering ind foran mål fandt hun Amalie Vangsgaard, der dirigerede bolden i mål til 3-0.

I stillingen ligger FC Nordsjælland fortsat side og side med Fortuna Hjørring på 17 point, efter nordjyderne vandt 8-5 på udebane over Odense Q. Brøndby hænger på ét point efter, da de blågule vandt hele 7-1 hjemme over Kolding Q.

Kvindeligaen
FC Nordsjælland-BSF 3-0 (0-0)

Mål: 1-0: Esther Rønn (72), 2-0: Camilla Kur (75), 3-0: Amalie Vangsgaard (79).