23. februar 2020
Anne Hee Pedersen og Hørsholm 79ers vandt onsdag sin 14. ligakamp i træk. Foto: Rudi Dalsgaard
gallery icon

Se billedserie

Anne Hee Pedersen og Hørsholm 79ers vandt onsdag sin 14. ligakamp i træk. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 14. sejr på stribe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

14. sejr på stribe
Opdateret 23. januar 2020 kl. 07:24
Sport Nordsjælland - 22. januar 2020 kl. 21:21
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hørsholm 79ers kvinder er holdet, man skal slå - igen i år.

Onsdag aften noterede holdet sig for sin 14. ligasejr i træk, da Aabyhøj blev sendt hjem til Århus med et nederlag på 31 point - 81-52.

Hørsholm så tidligt ud til at få hul på gæsterne og kom foran 6-1 og siden 11-6, Men Aabyhøj strittede godt i mod og holdt scoren til 16-13 efter de første 10 minutter.

Men så var det også slut med gæstfriheden hos Hørsholm. Forsvarsspillet blev strammet gevaldigt an, og nordsjællænderne tillod bare otte point i anden periode, mens man i angrebet lavede 24. Store Alyssa Rader, der ellers begår sig mest under kurven, viste gode skudevner med to treere, og det blev bakket op af yderligere to treere fra Josephine Tullin. Så var hullet for alvor slået, og Hørsholm førte med 19 point ved pausen.

Den brugte Aabyhøj-træner Thomas Johansen på et lægge en god plan til at komme tilbage.

Men den gik åbenbart ikke efter planen. For efter bare 94 sekunder af tredje periode og yderligere fire Hørsholm-point på tavlen valgte han at skifte samtlige fem spillere på banen.

Det havde dog ikke nogen synderlig god effekt, for Hørsholm kørte bare videre og viste angrebsspil i højt tempo og med masser af aggressivitet. Med udgangen af tredje periode havde Hørsholms to amerikanere, Sidney Rielly og Alyssa Rader, scoret henholdsvis 14 og 13 point, mens Alyssa Rader stadig havde til gode at brænde et skud.

Aabyhøj havde dog rejst sig en smule og tabte kun perioden 19-17, så Hørsholms forspring var på 21 point inden de sidste 10 minutter.

Men Hørsholm var ikke til at stoppe og vandt sikkert 81-52 - holdets 14. sejr ud af 14 mulige. Meget skal gå galt, hvis ikke 79ers skal spille både pokalfinalen i starten af februar og siden DM-finale.

Dameligaen
Hørsholm-Aabyhøj 81-52

(16-13, 24-8, 19-17, 22-14)
Hørsholm: Alyssa Rader 15, Sidney Rielly 14.

Aabyhøj: Alberte Rimdal 15.
Tilskuere: 180