16. december 2017
Johan Meklenborg blev topscorer for Nordsjælland Håndbold i kampen mod Team Tvis Holstebro, men nederlaget kunne han ikke forhindre. Foto: Kim Rasmussen
Johan Meklenborg blev topscorer for Nordsjælland Håndbold i kampen mod Team Tvis Holstebro, men nederlaget kunne han ikke forhindre. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Træner: Værste i min tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Træner: Værste i min tid
Sport FAA - 07. december 2017 kl. 22:37
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nordsjælland Håndbold lod ingen tvivl tilbage om, at man skulle tabe udekampen mod Tvis Holstebro torsdag aften.

For med en dårlig første halvleg og en halvlegsstilling på 18-8 var det hele afgjort på den halve tid, og det irriterede cheftræner Ian Marko Fog.

- Vi blev kørt ned under gulvbrædderne og lignede tegneseriefigurer. Et er at man er bagud med 10 ved pausen, men vi havde også en dårlig attitude undervejs. Når tingene går galt, så skal der være noget mere hjerte i det, man laver, så man kan få stoppet de andre. Men det var en katastrofal første halvleg og vel noget af det værste i min tid i Nordsjælland Håndbold, siger Ian Marko Fog.

Det hele så ellers fint ud de første 14 minutter, hvor Nordsjællands Johan Meklenborg brød igennem og scorede et af sine otte mål til stillingen 6-6.

Men derfra skulle der gå 14 minutter mere, før Nordsjælland igen kom på tavlen - denne gang ved Lasse Uth fra fløjen.

I mellemtiden havde nordsjællænderne brændt 10 skud, fået ét blokeret og supplerede med et par tekniske fejl. Det åbnede gang på gang en motorvej ned mod Mike Jensen i Nordsjælland-målet, og han blev ganske enkelt skud sønder og sammen. Jakob Skaksen kom ind, men det gjorde ikke sagen bedre.

- Jeg må også sige, at deres målmand Thorbjørn Bergerud bare står godt. Men vi skyder ham også for nemt og får ikke ændret vores afslutninger, siger Ian Marko Fog, der hævede stemmen i pausen over for sine spillere.

Det havde en hvis effekt. For godt nok skiftede Team Tvis Holstebro også en del ud i sin opstilling, men det samme gjorde Nordsjælland, og det endte med en sejr på 13-14 i anden halvleg til gæsterne.

Nordsjælland får allerede tirsdag chancen for at komme igen, når man hjemme i Hillerød tager i mod Aalborg.

Håndboldligaen
Tvis Holst.-Nordsj.31-22 (18-8)

TTH Holstebro: Martin Lysdal Hansen 8, Viktor Östlund 6, Magnus Bramming 5, Lars Mousing 3, Kasper Kildelund 3, Peter Balling 2, Thomas Damgaard 1, Jac Karlsson 1, Jeppe Hauskov 1, Torbjørn Sittrup 1.

Nordsjælland: Johan Meklenborg 8, Lasse Uth 5, Jesper Dahl 2, Nicolai Pedersen 1, Carl-Emil Haunstrup 1, Mikkel Palmer 1, Andreas Nielsen 1, Oliver Roepstorff 1, Nichlas Poulsen 1, Christian Køhler 1.

Udvisninger: TTH Holstebro 2, Nordsjælland 3.

Tilskuere: 1.593

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk