25. april 2019
Hillerød tabte lørdag 4-0 til HIK i 2. division på kunstgræsbanen ved Hillerød Stadion. Foto: Rudi Dalsgaard
gallery icon

Se billedserie

Hillerød tabte lørdag 4-0 til HIK i 2. division på kunstgræsbanen ved Hillerød Stadion. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tabte på en halvleg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tabte på en halvleg
Sport FAA - 16. marts 2019 kl. 16:53
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis Hillerød fik et kraftigt rygstød efter sejren over B93, så blev nordsjællænderne slået tilbage til start efter lørdagens kamp mod HIK endte med et nederlag på 1-4.

Det var især i første halvleg, det gik helt skævt for Hillerød. Efter 11 minutter scorede HIK's Jonas Hebo Rasmussen. Hillerød-keeper Rasmus Lyng clearede en bold og var langt ude af sit felt. Det så Hebo der satte en inderside på bolden, da den dumpede ned foran ham, og så sejlede bolden i en fin bue i mål fra godt 40 meters afstand.

Han gjorde det også til 2-0 til HIK på et oplæg fra Daniel Thorup, som ikke havde svært ved at fight sig forbi både Hillerøds Rasmus Harm og Tobias Andersen.

Andreas Smed gjorde det til 3-0 efter 41 minutter på en forrygende kontra. Jonathan Masamuna mistede bolden på kanten af HIK-feltet, og så strøg gæsterne af sted. Otte sekunder efter lå bolden i Hillerød-målet.

Det blev også 4-0 på første halvlegs sidste aktion. Sebastian Carlsen tog sagen i egen hånd og drejede et smukt langskud i kassen fra 25 meter - helt oppe i nærmeste målhjørne.

Hillerød-træner Kasper Jørgensen delte en meget hørbare skideballe ud i pausen og skiftede to mand. Det hjalp, og Hillerød havde et par store chancer for at komme tilbage. Lasse Spaniel sparkede på overliggeren, og Maksym Fitel havde et godt hovedstød lige over mål. Men det var først til allersidst, at Jonathan Witt kunne dirigere et fladt indlæg i mål til 1-4.

Det efterlader Hillerød på syvendepladsen med 26 point - samme antal som Frem og HIK og et færre end Vanløse over stregen.

2. division, pulje 2
Hillerød-HIK 1-4 (0-4)

Mål: 0-1: Jonas Hebo Rasmussen (11), 0-2: Jonas Hebo Rasmussen (14), 0-3: Andreas Smed (41), 0-4: Sebastian Carlsen (45), 1-4: Jonathan Witt (90).

Tilskuere: 243