18. januar 2018
Holtes sejrende trænerteam - Sven-Erik Lauridsen (tv.) og Simon Kamp Danielsen - efter sejren i pokalfinalen over Brøndby.
gallery icon

Se billedserie

Holtes sejrende trænerteam - Sven-Erik Lauridsen (tv.) og Simon Kamp Danielsen - efter sejren i pokalfinalen over Brøndby.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sejrherre må fejre det hjemme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sejrherre må fejre det hjemme
Sport FAA - 16. december 2017 kl. 15:42
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er lagt op til den helt store sejrsaften for Holtes volleyballkvinder med både forbundets gallafest og en pokalfinalesejr over Brøndby at fejre, men Holte-træner Sven-Erik Lauridsen må se langt efter det helt store brag.

arrow Læs også: Pokaltriumfen i billeder

For godt nok vandt hans hold i sikker stil 3-0 i sæt over Brøndby, men det hjælper ikke på pasningssituationen derhjemme.

- Min kone er jordmoder og er på 12-timers vagt. Alle de mulige barnepiger og bedsteforældre er ude eller optagede, så jeg må sidde derhjemme og drikke whisky med mig selv. Det er dårlig timing, griner Sven-Erik Lauridsen til Frederiksborg Amts Avis.

Han har nu også prøvet sin del af sejrsfester med stribevis af titler som Holte-træner, og de senere år har det været i tæt kamp med Brøndby. Så at finalesejren over Brøndby skulle blive så sikker som 3-0, overrasker ham lidt.

- Nej, det havde jeg ikke regnet med. Jeg kunne godt mærke mod slutningen af tredje sæt, at det var ved at være tæt på. Det havde jeg ikke set komme. Jeg troede, det ville være tættere, siger Holte-træneren.

- Jeg er overrasket over, at vi er nået så langt. Vi spiller med en kantangriber på libero-pladsen, så der er skridt at tage endnu. Vi er slet ikke toppet endnu.

Holtes Juliane Daugaard blev kåret som årets pokalfighter og fik da også slået den afgørende bold i gulvet i tredje sæt.

- Jeg synes, alle ramte dage. Jeg kan ikke spille godt, uden at de andre modtager godt, og Nikoline (Mogensen, red.) hæver godt. Så det var virkelig en holdsejr, siger Juliane Daugaard, der i modsætning til sin træner regner med at fejre sejren for fuld udblæsning.

- Der er galla i aften, og så tror jeg, vi skal i byen bagefter. Det er der plads til. Der er juleferie fra på tirsdag, slutter hun med et stort smil.

arrow Stensikker sejr i pokalfinalen
16. december 2017 kl. 15:05 Opdateret: kl. 15:43

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk