
Der er forståeligt, hvis der var nogle nervøse trækninger i Nordsjælland-lejren, da Skanderborg dukkede op ad hatten, da der i går blev trukket lod til ottendedelsfinalerne i pokalturneringen i håndbold.
De to mandskaber tørnede nemlig også sammen i sidste sæson. Den gang dog i kvartfinalerne, hvor Nordsjælland var ualmindeligt tæt på at kvalificere sig til Final 4. Den gang udlignede Johan Meklenborg til 32-32 på straffekast kort før tid, men under stort drama sikrede Morten Balling Skanderborg sejren med et mål i sidste sekund af den ordinære kamp.
- Heldigvis møder vi Skanderborg på hjemmebane denne gang, lyder sportschef i Nordsjælland Håndbold, Jørn Blom Hansens kommentar til lodtrækningen.
Også TMS Ringsteds nedrykkere til 1. division var med i hatten. Der venter også Christian Dalmoses tropper en svær opgave mod Sønderjyske fra ligaen.
Hos kvinderne er der en slags lokalopgør. Roskildes 1. divisionshold tager mod København fra ligaen.
Lodtrækning til ottendedelsfinalerne i pokalturneringen
Kvinder
Horsens-Herning/Ikast
Randers-Team Esbjerg
Roskilde-København
AGF-Odense
Silkeborg/Voel-Aarhus United
Skanderborg-TTH Holstebro
Ajax-Viborg HK
EH Aalborg-Nykøbing F
Mænd
Lemvig/Thyborøn-Skjern
KIF Kolding-Aalborg
Team Sydhavsøerne-GOG
TMS Ringsted-SønderjyskE
TM Tønder-Århus
Ribe/Esbjerg-TTH Holstebro
Mors/Thy-Bjerringbro/Silkeborg
Nordsjælland-Skanderborg
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her