19. juli 2019
Foto: Mads Hussing
Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Modstander stoppet i tolden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Modstander stoppet i tolden
Sport FAA - 16. juni 2019 kl. 16:40
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sarah Mahfoud skulle have bokset sin niende professionelle kamp ved Mogens Palles stævne lørdag aften i Randers. Men Hillerød-bokseren måtte ufrivilligt nøjes med at følge stævnet som tilskuer.

arrow Læs også: Mogens Palle giver op: Boksehåb får ingen kamp

Oprindeligt skulle Sarah Mahfoud have bokset mod den tidligere WBC-verdensmester Olivia Gerula, men det opgør blev aflyst dagen inden den programsatte kamp, da canadieren ikke bestod lægetjekket.

I al hast fik Mogens Palle lavet en aftale med den 37-årige Enerolisa de Leon fra Den Dominikanske Republik. Hun er bosat i Spanien, men ifølge Mogens Palle-lejren mødte hun op i lufthavnen i Madrid uden gyldigt pas, og hun fik ikke lov til at komme med flyet til Danmark.

- Det ligger nu fast, efter at alle muligheder for at finde en afløser som modstander er udtømte, lød det fra promotor Mogens Palle i en pressemeddelelse lørdag.

Der blev således kun fem kampe ved stævnet »Jørgen Hansen Memorial«.

Hovedkampen var et opgør om EU-titlen i superletvægt. Her sejrede Enock Poulsen efter 12 omgange med alle dommerstemmer over Michal Syrowatko fra Polen.

Danish Fight Night i Randers
Letvægt, 4 omg

Victor Ramon (Danmark) - Hermin Isava (Venezuela) 3-0

Super Weltervægt, 8 omg
Oliver Meng (Danmark) - Flavien Bruno Bogongo (Frankrig) 3-0

Letsværvægt, 10 omg
Jeppe Morell (Danmark) - Dayron Lester (Cuba/Finland) 2-1

Cruiserwægt, 10 omgange
Ditlev Rossing (Danmark) - Demetrius Banks (USA) KO i 8. omg.

Super Letvægt, 12 omgange
Enock Mwandila Poulsen (DK) vs. Michal Syrowatka (Polen) 3-0