25. september 2018
Janus Kyhl er imponeret over, hvordan den vikarierende træner Marc Thevis (billedet) hr håndteret hele situationen på. Hvis det står til Janus Kyhl, så er Marc Thevis tilbage i talentafdelingen i den kommende uge, da der så vil være fundet en ny cheftræner. Foto: Mads Hussing
Janus Kyhl er imponeret over, hvordan den vikarierende træner Marc Thevis (billedet) hr håndteret hele situationen på. Hvis det står til Janus Kyhl, så er Marc Thevis tilbage i talentafdelingen i den kommende uge, da der så vil være fundet en ny cheftræner. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lønstrups efterfølger bliver snart udpeget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lønstrups efterfølger bliver snart udpeget
Sport FAA - 07. september 2018 kl. 18:04
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der kan komme en ny cheftræner i Helsingør i løbet af den kommende uge. Under en håndfuld har været til samtale med blandt andre FC Helsingørs direktør Janus Kyhl om det ledige cheftrænerjob i Helsingør. Mange flere har dog søgt det, hvor der også har været stor interesse fra udlandet.

- At vi har spillet i Superligaen gør også, at interessen fra udlandet har været stor. Det har overrasket mig, hvor mange fra udlandet der har henvendt sig. Det er positivt, og der er mange spændende emner, men vi kigger primært mere lokalt, siger Janus Kyhl, der indsnævrer det som Danmark og nærområdet, uden dog at ville svare på, om nærområdet betyder Sverige.

Det er dog meget langt fra alle, som er kommet til samtale.

- Jeg har talt med en lille portion, og det er under en håndfuld personer, vi er gået i dybden med, siger Janus Kyhl, der har den rette person i kikkerten.

Janus Kyhl forventer, at processen med at finde den nye træner snart er overstået:

- Det bliver snart, men ikke i denne uge. Forhåbentlig kan vi i næste uge melde noget ud. I sportsverdenen kan ting gå meget stærkt.

Den hidtidige træner, Christian Lønstrup, var kendt for at være meget rolig i de fleste situationer. Janus Kyhl vil ikke give sig ud i, om den nye træner skal ligne Lønstrup, eller måske netop ikke skal ligne Lønstrup.

- Han skal være en blanding af flere ting. Jeg kunne godt lide Lønstrups coolness. Så skal han komme med en glæde og optimisme, og samtidig kunne være hård, når det gælder, siger direktøren.

I tiden uden Christian Lønstrup har holdet tabt, spillet uafgjort og vundet i 1. division. Derudover blev FC Helsingør sendt ud af pokalturneringen af Næstved efter straffesparkskonkurrence. De resultater er kommet under den hidtidige træner Marc Thevis' ledelse. Janus Kyhl siger dog, at det ikke bliver Marc Thevis, der kommer til at overtage cheftrænergerningen permanent.

- Det bliver ikke Marc. Han har ikke søgt jobbet. Han havde i øvrigt meget få betingelser, da han valgte at hjælpe, og en af dem var, at han skulle tilbage til talentafdelingen, siger direktøren.

FC Helsingør - under ledelse af Marc Thevis - møder i søndag klokken 13.45 Thisted FC på hjemmebane i Helsingør. Thisted har vundet en kamp mere end Helsingør, og derfor er de placeret som nummer tre med 12 point, og Helsingør har ni point på sjettepladsen.

Læs mere i lørdagens udgave af Frederiksborg Amts Avis.