19. september 2018
Christian Lønstrup har ikke selv talt med Silkeborg, og han møder på kontoret igen i morgen for at forberede træningen. Foto: Mads Hussing
Christian Lønstrup har ikke selv talt med Silkeborg, og han møder på kontoret igen i morgen for at forberede træningen. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lønstrup: Det er smigrende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lønstrup: Det er smigrende
Sport FAA - 14. august 2018 kl. 20:52
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC Helsingørs træner Christian Lønstrup er på rygtebørsen sat i forbindelse med divisionskollegaerne fra Silkeborg IF.

- Det er altid smigrende, og det er en cadeau til det, vi laver i Helsingør, siger Christian Lønstrup, der ikke udelukker noget.

- Der er ikke sket noget konkret, men når der er rygter, så er der selvfølgelig noget, siger Lønstrup, der fortæller, at han personligt ikke har talt med Silkeborg, og har et meget klart svar på, om hans agent har talt med Silkeborg:

- Det må jeg ikke udtale mig om.

Christian Lønstrup kender Silkeborg næsten alt for godt. Det var holdet, der sendte FC Helsingør i 1. division, da de efter et par dramatiske kampe knebent vandt over Helsingør. Silkeborg klarede dog efterfølgende ikke at vinde over Esbjerg, der overtog Silkeborgs plads i den næstbedste række.

- Det er en traditionsklub med et fuldtidssetup, og de har flere penge. Hvis jeg skal videre, skal jeg kigge på en række faktorer. Ligger den rigtigt geografisk, og så kigger jeg på truppen. Er Silkeborgs trup bedre end vores? De har solgt ud af guldet, og hvis de kigger på mig, så er det nok fordi, at jeg kan få meget ud af lidt, siger Christian Lønstrup, der lige nu tager det helt stille og roligt.

- Jeg har fokus på Helsingør. Vi har tre vigtige kampe på en uge, så jeg møder op på kontoret i morgen for at forberede træningen, siger træneren.