19. august 2019
FC Fjordbolds Rasmus Johansson scorede to gange i kampen mod SBV 09 og var med til at få liv i holdet efter en sløv start.
gallery icon

Se billedserie

FC Fjordbolds Rasmus Johansson scorede to gange i kampen mod SBV 09 og var med til at få liv i holdet efter en sløv start.
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kom sovende til sejren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kom sovende til sejren
Sport Frederiksborg Amts Avis - 17. februar 2019 kl. 19:31
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC Fjordbold bliver nummer tre eller fire i Futsal Liga øst, og det vil give en kamp mod henholdsvis enten nummer to eller vinderen i Futsal Liga Vest i første runde af slutspillet.

Så der var egentlig en del at spille for i går mod SBV 09 i Frederikssund Hallen. Det virkede bare ikke sådan.

Godt nok endte det hele med en sejr, men FC Fjordbold lod sig overrumple allerede i det første minut og kom bagud 1-0. Det blev også 2-0 til gæsterne efter seks minutter, før forhåndfavoritterne fra Frederikssund vågnede op.

Da der så blev trykket på speederen hos Fjordbold, røg SBV 09 hurtigt af vognen. Christian Krogh trykkede tempoet i vejret og fik reduceret, inden Ramus Johansson scorede til 2-2 efter en hjørnesparkskombination i det 14. minut.

Han gjorde det også til 3-2 minutter efter, og så kørte Fjordbold-toget for alvor, selv om Rasmus Lundberg fik udlignet til 3-3 kort før pausen.

For der var ikke spillet mere end 38 sekunder af anden halvleg, før forsvarskrumtappen Simon Jørgensen smart scorede til 4-3 med hælen, og da Morten Hauglund så gjorde det til 5-3 efter en god udfordring og et fladt skud, var Fjordbold totalt oven på.

Anfører Christian Andreasen smaskede bolden op i målhjørnet til 6-3 med syv minutter igen, inden Brian Mengel kom på tavlen til 7-3 med fem minutter igen.

Energiske Christian Krogh krydrede en god kamp med sin anden scoring, da han lukkede kampen til 8-3 - selv om han måtte bruge tre forsøg på at få bolden over stregen.

Fjordbold spiller sin sidste grundspilskamp ude mod FC Saget på lørdag. En sejr vil sikre tredjepladsen foran Brøndby, der i sin sidste kamp møder København Futsal - og nok taber.

Futsal Liga Øst
FC Fjordbold-SBV 09 8-3 (3-3)

Mål: 0-1: Jacob Andersen (1), 0-2: Jacob Andersen (6), 1-2: Christian Krogh (14), 2-2: Rasmus Johansson (14), 3-2: Rasmus Johansson (15), 3-3: Rasmus Lundberg (18), 4-3: Simon Jørgensen (21), 5-3: Morten Hauglund (24), 6-3: Christian Andreasen (33), 7-3: Brian Mengel (35), 8-3: Christian Krogh (36).

Tilskuere: 150