17. august 2018
Thomas Gammelgaard overtager trænerposten i Skjold Birkerød. Foto: Lars Skov
Thomas Gammelgaard overtager trænerposten i Skjold Birkerød. Foto: Lars Skov
Foto: Lars_Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gammelgaard ny i Birkerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gammelgaard ny i Birkerød
Sport FAA - 16. december 2015 kl. 23:20
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Birkerøds førstehold har været på noget af en nedtur fra 2. division til Sjællandsserien, og overvintrer endda i den nederste halvdel. Ikke så overraskende valgte klubledelsen at kigge nye veje efter en sæson med den unge talentfulde træner Emil Køhler ved roret.

Sportschef Rasmus Kaas har sonderet terrænet, og er ikke så lidt stolt over, at kunne præsentere Thomas Gammelgaard som ny cheftræner på en toårig aftale.

- Thomas Gammelgaard har hele tiden været min første prioritet. Han har en tilgang til tingene, som matcher det, klubben har manglet i den sidste periode, forklarer Rasmus Kaas.

Thomas Gammelgaard kommer med solid erfaring fra niveauet lige under divisionerne. Han startede som cheftræner for GVI helt tilbage i 2008. Efter to et halvt år skiftede han til Skovshoved, som han førte op i Danmarksserien.

Herefter gik turen til Fredensborg i to sæsoner, inden han kom til SC Egedal for et år siden. Inden første træningsdag kom beskeden om, at Stenløse ville ud af samarbejdet med Ølstykke FC, og projektet blev noget anderledes end forventet. Netop derfor havde Thomas Gammelgaard brug for en pause i sommers. Han tog imod et tilbud om at blive assistenttræner for GVI.