22. november 2017
Holtes Nora Møllgaard sender bolden over nettet mod TopVolley Norge i den afgørende kamp i Holte Hallen. Foto: Kim Rasmussen
Holtes Nora Møllgaard sender bolden over nettet mod TopVolley Norge i den afgørende kamp i Holte Hallen. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fuldt hus på hjemmebane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fuldt hus på hjemmebane
Sport FAA - 05. november 2017 kl. 18:27
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med tre sejre og tre gange 3-0 i sæt var er ikke meget at sætte en finger på for Holtes volleyballkvinder, der i weekenden lagde hjemmebane til de nordiske mesterskabers pulje A.

For det gav selv sagt en sikker puljesejr og avancement til finalerunden, der spilles til januar.

- Jeg er meget tilfreds. Til januar kan vi tænke tilbage på, at det var godt, vi leverede det vi skulle. Især i den sidste kamp leverede vi på et højt niveau - nok det højeste i denne sæson, siger Sven-Erik Lauridsen, Holtes træner.

Efter fredagens sejr over Amager og lørdagens over norske TIF Viking var det puljefinale søndag eftermiddag mod ToppVolley Norge, der er et norsk volleyball-gymnasium, som holder højt niveau. Pigerne træner hver dag og er en samling af hele Norges største talenter.

Det gør dog også deres gennemsnitsalder temmelig lav.

- Vi havde noget mere erfaring og styrke at komme med, men de havde så alle deres forældre med, og de larmede godt i hallen. Samtidig kommer der virkelig decibel på, når det kører for de unge piger, siger Sven-Erik Lauridsen.

Første sæt blev vundet komfortabelt med 25-15, men i andet sæt bøde nordmændene noget hårdere ind med modstand, og Holte fik kun lige akkurat hevet sættet hjem med 25-23. Det unge norske hold lavede undervejs et par umodne fejl, og Holtes sidste point i andet sæt kom på en norske serv, der røg direkte i nettet.

- Det var den sværeste kamp i dag, for hvis vi tabte, var vi ude, og så har vi haft et hårdt program med kun 10 spillere i truppen, siger Sven-Erik Lauridsen.

- Men vi formår at finde et stabilt niveau, hvor vi - selv om vi kommer under pres - får fundet de rigtige tidspunkter at tage fat. Der har vi tidligere haft svært ved at holde hovederne kolde. Nu skal vi så prøve at holde det niveau, vi viser i første sæt, i hver kamp.

Holte-træneren så også lidt mangler i blokade- og centerspillet, men især det sidste kommer først, når der kan trænes lidt mere kontinuerligt, end tilfældet har været på det seneste.

- Vi mangler lidt rytme i forhold til, at vi har mange gode centerspillere. Omvendt har vi heller ikke kunnet træne det så meget, for hvis vi hopper os ihjel med angrebstræning, så er der ikke noget tilbage til kampene, siger Sven-Erik Lauridsen.

Næste skridt i sæsonen er en udekamp torsdag aften i Århus mod Elite volley Århus, der med fire sejre i fire kampe topper Volleyligaen.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk