19. november 2018
Lirias Mathias Potoker header på stolpen. Fredensborg tabte lørdag 4-2 til Liria i Sjællandsserien. Foto: Rudi Dalsgaard
gallery icon

Se billedserie

Lirias Mathias Potoker header på stolpen. Fredensborg tabte lørdag 4-2 til Liria i Sjællandsserien. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fredensborg faldt efter pausen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredensborg faldt efter pausen
Sport FAA - 13. oktober 2018 kl. 16:24
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det så ellers fint ud for Fredensborg lørdag eftermiddag i Sjællandsseriekampen mod Liria.

For nordsjællænderne var foran 2-1 ved pausen efter ikke rigtig at have fået noget til at virke rent spillenæssigt.

Derfor var det også logisk nok, at Liria bragte sig foran ved Agron Murati efter 27 minutters spil på et flot oplæg fra Sonny Lorentsen.

Men på fire minutter op til pausen slog Fredensborg til. Først så en ubeslutsom Nicky Antonsen ud til at være løbet tør for inspiration, så han besluttede i stedet at hugge på kassen, og det var en fin idé, for bolden sejlede ind til 1-1.

I halvlegens sidste minut blev det så 2-1, da Sebastian Jensen drejede et frispark fra venstre side direkte i kassen. Det var tænkt som et indlæg, men klogt nok sørgede midtbanemanden for, at bolden blev holdt inden for målrammen, og så gik den i mål, da Liria-forsvaret lod den passere til bagerste stolpe.

I anden halvleg sad Liria dog på spillet. Der blev produceret et par rigtig store chance i det første kvarter, og efter 69 minutter blev der så udlignet. Sonny Lorentsen var manden, der var klar på en dødbold og scorede målet til 2-2.

Bare to minutter efter var den gal igen i Fredensborg-forsvaret på en dødbold. Denne gang takkede Agron Murati for pladsen og headede 3-2-målet ind.

Fredensborg havde mere end svært ved at skabe chancer, og de rapfodede Liria-spillere gjorde livet surt for hjemmeholdet. Mathias Potoker headede på stolpen efter 74 minutter, og Agron Murati havde en kæmpe chance efter 81, men måtte se Magnus Hoffmann i Fredensborg-målet klare i fin stil.

Det blev dog 2-4 lige efter, da Lorik Berisha tog chancen udefra og sparkede bolden i mål.

Fredensborg ligger nummer 11 af 12 hold og har otte point lige som nummer 9 og 10.

Liria er nummer fem med 14 point - 9 point efter førerholdet Frederikssund.

Sjællandsserien
Fredensborg-Liria 2-4 (2-1)

Mål: 0-1: Agron Murati (27), 1-1: Nicky Antonsen (41), 2-1: Sebastian Jensen (45), 2-2: Sonny Lorentsen (69), 2-3: Agron Murati (71), 2-4: Lorik Berisha (82).

Tilskuere: 90