22. juli 2019
Johanne Christine Svendsen i weekendens DM-finale. Foto: Allan Nørregaard
Johanne Christine Svendsen i weekendens DM-finale. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra DM-finale til ungdoms-OL

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra DM-finale til ungdoms-OL
Sport FAA - 09. juli 2019 kl. 19:15
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I weekenden spillede 15 årige Johanne Christine Svendsen fra Hørsholm-Rungsted Tennisklub sig i finalen om det danske mesterskab, der blev afviklet i Hillerød. Her måtte hun dog se sig besejret af den to år ældre, Hannah Viller Møller.

Ud over sølvmedaljen kan Johanne Christine Svendsen dog glæde sig over, at der er lagt mærke til hendes resultater. Tirsdag blev hun officielt udtaget til ungdoms-OL, der foregår senere i juli Baku, Aserbajdsjan.

Johanne Christine Svendsen er blot en af 40 danske atleter mellem 13 og 17 år, der går ind på Baku Olympic Stadium den 21.juli.

Det danske hold stiller op i seks idrætsgrene, hvor der i flere af dem er medaljepotentiale.

- Når vi stiller op i olympiske events, så er det altid med sejre for øje, og jeg forventer også, at vi vinder medaljer i Baku. Når det er sagt, så handler et europæisk ungdoms-OL endnu mere om læring. De unge danske talenter skal lære at deltage i en multisportsevent med 3.600 deltagere, med medier på sidelinjen og med al virakken med åbnings- og afslutningsceremonierne, dopingkontroller osv. Det bliver spændende at se, hvem der kan holde fokus, og hvem som får motivation til mere, så vi måske ser dem til OL i fremtiden, siger chef de mission for den danske delegation, Søren Skaastrup Frydendal i en pressemeddelelse.

Fanebæreren for det danske hold bliver håndbold-spilleren Thomas Sommer Arnoldsen, der til daglig spiller i Skanderborg Håndbold.

Det danske hold til U-OL
Atletik

Tazana Mikkel Kamanga-Dyrbak, Sparta; Nikolaj Koefoed Grønbech, Sparta; Joel Ibler Lillesø, Bagsværd; Martha Kjæhr Danneskjold Rasmussen, Aarhus 1900; Klara Skriver Loessl, Sparta; Josefine Skifter Andersen, Slagelse; Ida Boe Rasmussen, Greve: Liv Petrine Nedergaard, Sparta.

Gymnastik
Camille Lund Rasmussen, Kastrup; Josephine Maria Thers, Sørensen, Kastrup; Freja Lysell Petersen, Nakskov.

Håndbold
Thomas Sommer Arnoldsen, Skanderborg; Frederik Sommer Arnoldsen, Skanderborg; Lucas Lenler Garsdal, GOG; Lukas Alexsander Goller, Skanderborg; Lasse Højgaard, Skanderborg; Livio Klausen, Ikast; Tobias Bonde Mygind, Gunslevholm; Mikkel Møller Løvkvist, GOG; Julius Mørch-Rasmussen, HIK/KFUM; Viktor Birch Nevers, GOG; Lasse Mathias Pedersen, GOG; Mikkel Lang Rasmussen, Aalborg; Mads Jacob Kragh Thomsen, GOG; Carl Emil Wettendorff, SINE; Victor Foged Wolf, HØJ

Judo
Kalle Friis-Hansen, P.I.; Daniel Oswaldo Studsgaard, Aarhus; Ida Jakobsen, Vejle; Djoni A. Plogv Askham, Havnar ; Bjarni Kyrri Olavsson, Havnar

Svømning
Ronja Ró Í Dímun, Føroya/Havnar; Amalie Staghøj Andersen, Esbjerg; Rasmus Skovgaard Nickelsen, Kastrup; Bartal Erlingsson Eidesgaard, Føroya/Havnar; Elisabeth Erlandsdóttir, Føroya/Havnar; Kristina Í Skála, Føroya/Havnar; Rebekka Trygvadóttir, Føroya/Ægir

Tennis
Johanne Christine Svendsen, Hørsholm Rungsted; Divine Dasah Nweke, Gentofte.