20. juli 2019
Farum/FC Nordsjællands kvinder har fået en spektakulær amerikansk forstærkning.
Farum/FC Nordsjællands kvinder har fået en spektakulær amerikansk forstærkning.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forstærker sig med indkast-specialist

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forstærker sig med indkast-specialist
Sport FAA - 19. februar 2019 kl. 22:20
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Man er garanteret underholdning i Right to Dream Park, hvis man i løbet af foråret kommer forbi en af FC Nordsjællands kvindekampe. Endda også selv om man ikke er specielt interesseret i fodbold.

For klubben har nemlig sikret sig en spektakulær forstærkning i kraft af den 25-årige Brianne Reed, der netop er blevet offentliggjort som ny spiller sammen med den 35-årige Tiffany Weimer.

Reed kan nemlig - udover at spille en god gang fodbold - kaste indkast over lange distancer ved hjælp af en forlæns saltomortale som tilløb, inden hun tyrer bolden godt en halv banebredde.

- Jeg skal nok vise det i kampene, lover Brianne Reed til fcn.dk, og amerikaneren har da også været oophavskvinde til adskillige scoringer efter netop indkast.

Ikke specielt FC Nordsjælland-agtigt, men i kvindefodbold er det lange indkast ekstremt brugbart - og farligt for modstanderne.

Derudover beskrives Brianne Reed som en stærk centerforsvarer. Hun har primært spillet i USA, men kom til svensk fodbold i 2016 og skifter til Farum/FCN fra Eskilstuna United. Her var hun afløser for FC Nordsjællands anden nye amerikaner, Tiffany Weimer.

- Tiffany anbefalede mig at prøve Skandinavien, og det har jeg ikke fortrudt. Hun er blevet en slags vejleder for mig, så da Tiffany foreslog, at vi sammen skulle være en del af projektet her i Nordsjælland, var jeg ikke i tvivl om, at det var det rigtige, siger Brianne Reed.

- Jeg lavede selvfølgelig noget research på klubben. Man bliver tit lovet en masse rundt omkring, uden at det så er sådan, når man først kommer. Men det her har fuldt ud levet op til alle mine forventninger. Vi har de perfekte forhold til at nå vores mål. Nu skal der arbejdes hårdt for at sikre den oprykning, vi alle går efter.

Tiffany Weimer kommer til Farum med erfaring fra flere lande. Udover USA har hun spillet i Brasilien, Finland og Sverige, men var i 2012 også forbi Fortuna Hjørring.

Hun er primært angriber, men kan også spille et hak længere tilbage på banen.

- Jeg har været i mange klubber, og det her er et godt eksempel på, hvad der skal til for, at vi som kvinder også kan føle os som professionelle fodboldspillere. Uden at vi tjener millioner. Man kan mærke, at kvindefodbolden prioriteres i FCN. Vi spiller, fordi vi elsker det og ser værdien i det, og så er det også dejligt at mærke, at alle omkring holdet og klubben gør det, siger hun til klubbens hjemmeside.

- For mig betyder det meget, at kvindefodbold promoveres og sættes i et større perspektiv. Jeg håber, vi kan være med til at hjælpe FCN op i 3F Ligaen. Jeg har spillet der med Fortuna og synes, vores trup her er stærk nok til at spille med på højeste plan. Og så håber jeg, det kan øge interessen for kvindefodbold.

FC Nordsjællands kvinder er i fuld gang med forberedelserne til sæsonstart i kvalifikationsligaen, som starter 6. april med en kamp mod Odense Q.