24. maj 2018
Slangerup vandt over Region Varde onsdag aften. Foto: Rudi Dalsgaard
gallery icon

Se billedserie

Slangerup vandt over Region Varde onsdag aften. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forrygende sidste heat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forrygende sidste heat
Opdateret 16. maj 2018 kl. 22:10
Sport FAA - 16. maj 2018 kl. 20:59
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alle 14 heat skulle i brug, men så fik Slangerup også sin første sæsonsejr i Speedwayligaen onsdag aften over Region Varde.

Man skulle helt frem til de sidste to heats for at finde afgørelsen. For efter en fin Slangerup-start og et solidt forspring vendte lykken for hjemmeholdet, der efter otte af de 14 heats måtte se Region Varde udligne med en 5-1-heatsejr og siden bringe sig foran, da gæsternes Mikkel B. Andersen tog sig af heat ni.

Der blev byttet 5-1-sejre i heat 10 og 11, inden Slangerup fik udlignet til 36-36 i heat 12. Mikkel Michelsen sørgede for sin tredje heatsejr på dagen, mens Andreas Lyager satte et enkelt point ind på kontoen.

Region Varde satte hjemmeholdet under pres ved at vinde næstsidste heat med 4-2 efter U21-landsholdskøreren Mikkel B. Andersen kom først over stregen med Slangerups Andreas Lyager lige efter sig, mens Mads Korneliussens tredjeplads gav en Varde-føring på 38-40 inden sidste heat.

Det lagde al presset over på Mikkel Michelsen og Kenneth Kruse Hansen, men de svarede perfekt igen i sidste heat mod Mikkel Bech og Hans Andersen. Efter en heftig første omgang, hvor samtlige 1117 tilskuere holdt vejret for at se, hvem der kom først ud af sving fire, så var det Kenneth Kruse Hansen, der ræsede afsted i forreste position, mens Mikkel Michelsen på andenpladsen lige akkurat fik holdt Mikkel Bech bag sig.

De to Varde-kørere pressede godt på, men Slangerup-duoen holdt fast og sikrede sejren på 43-41 til sidst.

Speedwayligaen
Slangerup-Region Varde 43-41

Slangerup: Mikkel Michelsen 15, Kenneth Kruse Hansen 10, Andreas Lyager 8, Filip Hjemland 5, Jonas Seifert 5

Region Varde: Mikkel Bech 13, Hans Andersen 11, Mads Korneliussen 8, Mikkel B. Andersen 6, Mads Hansen 2, Tobias Thomsen 1

Tilskuere: 1117