18. november 2019
FC Nordsjælland spillede sæsonens første træningskamp hjemme mod svenske Kalmar, som vandt 4-3. Her er det træner Flemming Pedersen i snak med Victor Nelsson, der sad over og stadig har ferie efter U21-slutrunden.
gallery icon

Se billedserie

FC Nordsjælland spillede sæsonens første træningskamp hjemme mod svenske Kalmar, som vandt 4-3. Her er det træner Flemming Pedersen i snak med Victor Nelsson, der sad over og stadig har ferie efter U21-slutrunden.
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flemming P: Alle får chancen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flemming P: Alle får chancen
Sport Frederiksborg Amts Avis - 25. juni 2019 kl. 16:46
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere af FC Nordsjællands U21-landsholdsspillere sad og så på, da FCN tabte 3-4 til svenske Kalmar i sommerens første træningskamp, som blev spillet tirsdag.

I stedet var scenen overladt til flere nye eller tilbagevendte navne, da der var comeback i FCN-trøjen til Mads Aaquist og Nigel Bertrams, der begge har været af sted på lejemål.

Og de skal bare holde sig til, lyder det fra FC Nordsjællands cheftræner, Flemming Pedersen.

- Der er altid en mulighed, når vi er her. Aaquist har muligheden igen, og det samme gælder for en som Viktor Tranberg, selv om han har været her hele tiden. Der er en chance, siger træneren og fortsætter:

- Men det er selvfølgelig sværere for dem, for selv om de har fået kamptræning, så er de ude af vores mekanismer. Det kunne man også se ved nogle af målene (mod Kalmar, red.).

Til gengæld fik Flemming Pedersen også set et par af de nye Right to Dream-spillere an. Midtbanespillerne Abu Francis og Mohamed Diomande fik tid på banen og sidstnævnte scorede også et mål.

- Abu Francis har været med på det internationale akademi de seneste to år, så ham har vi fulgt løbende. Han vil trænge sig på til 18-mandstruppen. Det er der ingen tvivl om. Så langt fremme er han, siger Flemming Pedersen.

Mohamed Diomanden er stadig kun 17 år og kan først komme til Farum til vinter.

- Han er en »8'er«, der også kan score mål. Det kan man altid bruge, konstaterer Flemming Pedersen med et smil.

Men ellers handlede den første træningskamp primært om at komme i omdrejninger rent fysisk.

- Det handlede først og fremmest om at komme i form og få noget kamptræning. Og så er der nogle situationer i vores spillestil, vi kan finpudse. Vi har også nogle nye folk med i dag, og de kommer ind i noget af vores struktur, siger Flemming Pedersen.

- Vi kan se, at vi er, hvor vi skal være. Kalmar starter deres turneringen op om under en uge, og vi matcher dem helt fint og har god intensitet.

- Vi er ikke så fokuserede på den første turneringskamp, for der kommer vi ikke til at være i omdrejninger. Vores U21-landsholdsspillere skal have noget ferie, og de kommer tilbage på forskellige tidspunkter - alt efter hvor meget pause, de har brug for. Nogle kommer med på træningslejren, mens andre først kommer i gang bagefter. Jeg regner med, at vi er ved at være i omdrejninger, når vi rammer den tredje turneringskamp.