18. juni 2019
Robert Skov og Mathias Rasmussen under Superligakampen mellem FCK - FC Nordsjælland i Parken, lørdag den 25. maj 2019. FCK modtager pokalen efter kampen.. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)
Robert Skov og Mathias Rasmussen under Superligakampen mellem FCK - FC Nordsjælland i Parken, lørdag den 25. maj 2019. FCK modtager pokalen efter kampen.. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FCN'er: Det var på tide

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FCN'er: Det var på tide
Sport FAA - 26. maj 2019 kl. 13:09
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var en lettelse af de større for FC Nordsjællands Magnus Kofod Andersen og resten af holdet, da FCN tog sin første sejr i Meterskabsspillet ved at vinde 3-1 over FC København i sæsonens sidste runde.

- Det var på tide, vi vandt. Vi har snakket mange gange om, at det er de små ting, der har manglet. Der viser vi i dag, at når de ting er fikset, så er vi gode. Vi spiller ikke en perfekt kamp, men vinder alligevel 3-1, siger Magnus Kofod Andersen.

- Specielt i anden halvleg har vi god kontrol og har bolden i lange perioder. Der er vi gode og kan åbne modstanderne op, og vi lavede også chancer i vores omstillingsspil.

Der var da også tryk på sejrssangen efter triumfen på FC Københavns festdag.

- Der var god stemning dernede. Det var lidt en forløsning efter så mange kampe med resultatmæssig skuffelse. Så det var dejligt med den forløsning, siger Magnus Kofod, der ikke vil tilskrive FCK'ernes manglende motivation nogen betydning for udfaldet af kampen.

- Jeg fornemmede helt klart ærgrelse hos FCK'erne. De ville gerne have sluttet ordentligt af og givet deres fest et boost. De gik efter at vinde, men jeg synes, vi fortjener at vinde i dag. Det er et fantastisk holdarbejde og holdindsats i dag, siger FCN'eren.

- Det giver en god start på forberedelserne til næste sæson. Der er tre hold, der rykker ud i næste sæson, så det handler om at få en god start og samle point fra start, så vi ikke skal ud i nogen tvivl om noget.