16. december 2018
Collins Tanor debuterede for FC Nordsjælland i en kamp mod Brøndby på Brøndby Stadion. Søndag skal FCN igen til Brøndby i Superligaen, men uden Collins Tanor, der har siddet ude et halvt år med sportsbrok. Foto: Rudi Dalsgaard
Collins Tanor debuterede for FC Nordsjælland i en kamp mod Brøndby på Brøndby Stadion. Søndag skal FCN igen til Brøndby i Superligaen, men uden Collins Tanor, der har siddet ude et halvt år med sportsbrok. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FCN-talent kæmper for comeback

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FCN-talent kæmper for comeback
Sport FAA - 04. marts 2017 kl. 10:21
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I hjemlandet Ghana er der mange, der ved, hvem Collins Tanor er. For der bliver bare lagt mærke til de store talenter i det fodboldgale land, og når man som Collins Tanor bliver anfører for U17-landsholdet og siden skriver under på en contract med Manchester City - ja, så bliver navnet noteret lidt højere i bevidstheden.

Men der har været stille om den 19-årige ghaneser det seneste halve års tid. For lidt over et år siden blev han lånt ud til FC Nordsjælland, og efter et længere tilløb fik han hul igennem til Superligaholdet i slutningen af sidste sæson og spillede tre kampe.

Men i denne sæson er det kun blevet til to indskiftninger tilbage i juli og auagust, og siden har han stort set været væk - også fra træningsbanen i Farum. Gentagne problemer i maveregionen satte ham ud af spillet, og da han fik konstateret sportsbrok i maven, var en operation den sidste udvej.

- Skader er en del af fodbold, og nogle gange bliver man ramt af det. Det kan man ikke lade sig påvirke af og blive stoppet af det. Så jeg skal bare kæmpe mig tilbage for at komme til at spille igen. Man må bare kigge fremad, siger Collins Tanor da Frederiksborg Amts Avis møder ham efter torsdagens træning.

Han blev opereret og fik sat noget net ind i maven for at holde på muskulaturen, og siden er tiden brugt på et længere genoptræningsforløb.

- Det meste af genoptræningen blev gjort i Manchester. Nu er jeg tilbage her i Danmark for at blive helt klar, men jeg har været frem og tilbage hver anden uge for at blive tjekket af læger og fysioterapeuterne i England, så de også kunne samarbejde om det klubberne i mellem, fortæller Collins Tanor.

- Det har været hårdt, når folk møder en og siger »Nå - du var her også for to uger siden«. Så nu er jeg glad for, at jeg kan slå mig ned her i Nordsjælland igen.

Den teknisk stærke midtbanespiller erkender dog, at han nok er blevet sat en del tilbage i sin karriere.

- Man vil gerne spille kampene, og nu gælder det bare om at have tålmodighed. Det har naturligvis sat mig tilbage at være ude i seks måneder som professionel fodboldsspiller. Men jeg må bare se, hvad der sker, siger Tanor.

- Jeg prøver at bruge det som ekstra motivation, og jeg vil virkelig gerne i gang igen. Målet er at komme i kamp igen inden sommeren, og så må vi se, hvor langt jeg kommer.

- Drengene gør det godt på holdet, så konkurrencen er hård. Men hvis jeg bliver ved, skal jeg nok klare det, og så kommer minutterne. Jeg er bare glad for, at jeg er tilbage i træning.

Kommer Collins Tanor tilbage på sit tidligere niveau, skal han nok komme ind på FCN-holdet igen. Men tiden løber for talentet, der fik en låneaftale på 1½ i FC Nordsjælland, og den udløber derfor om fire måneder.

- Min låneaftale udløber til sommer. Men for mig handler det kun om at komme i gang, få minutter og ikke tænke så meget på det. Det skal nok løse sig selv, siger Collins Tanor.