23. oktober 2019
Özhan Vurucu udfordrer Mikkel Eliasen. Foto: René Larsen
gallery icon

Se billedserie

Özhan Vurucu udfordrer Mikkel Eliasen. Foto: René Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En gave til brudgommens far

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En gave til brudgommens far
Sport Frederiksborg Amts Avis - 20. april 2019 kl. 17:33
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Farum-træner Peter Alsted havde en gyldig grund for at melde afbud til kampen lørdag i påsken mod topholdet, Frederikssund i Sjællandsserien. Sønnen skulle nemlig giftes, og så måtte tidligere topscorer Alex Berger agere Farum-træner.

Det gjorde han så også med bravur. Farum slap af sted fra Kalvøen med 0-0 efter at være presset i bund det meste af kampen.

Frederikssund stadion er i foråret af uransaglige årsager knoldet som en kartoffelmark. Det gjorde positionsspil langs jorden til nærmest en umulighed, og det var da også ved at øse høje bolde ind i Farum-feltet, at Frederikssund kom til de største muligheder.

Den første tilfaldt unge Mathias Sand Kristensen. Han headede klogt i jorden, men også med en kraft, så bolden i opspringet gik over mål. Mod halvlegens slutningen fik Christian Helev også træf med panden, men her stod Jonas Lorentzen klar på stregen med en frelsende Farum-fod.

Farums bedste mulighed var et langskud fra Mikkel Ørting, der gik snert forbi.

Efter pausen intensiverede Frederikssund trykket mod Farums mål yderligere. Men igen uden de helt oplagte målchancer, og igen var Frederikssund tættest på, når hjemmeholdet vandt duellerne i luftrummet.

Det gjorde Christian Helev ved et hjørnespark, men Farum-målmand Martin Schøtt Kristensen reddede fornemt helt nede ved roden af stolpen.