17. august 2018
Birkerøds træner Hasse Kuhn har fået forstærket sin trup med en spiller, der har superligaerfaring. Foto: Rudi Dalsgaard
Birkerøds træner Hasse Kuhn har fået forstærket sin trup med en spiller, der har superligaerfaring. Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Birkerød henter superligaspiller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Birkerød henter superligaspiller
Sport FAA - 03. august 2018 kl. 19:14
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er en gammel kending, der vender hjem til Birkerød. Simon Vollesen, der i ungdomsårene spillede i Birkerød, vender nu tilbage til Birkerød for at spille på holdet i Danmarksserien.

Træner Hasse Kuhn kan nu råde over Simon Vollesen, der i marts måned i år fik sin superligadebut for Lyngby. Siden da er det blevet til et par kampe i Superligaen, og udover det har han spillet i Reserveholdsligaen og på U19-holdet.

Den 20-årige midtbanespiller spillede allerede for et par år siden U19-fodbold i Birkerød, inden han drog til Lyngby, hvor han gik hele vejen til det bedste hold.

På trods af Simon Vollesens hjælp i foråret, så rykkede Lyngby dog ned i 1. division, og siden sæsonafslutningen har Simon Vollesen været uden klub. Det er han ikke mere, da turen går hjem til Birkerød, hvor han forstærker et hold, der har haft et turbulent år, men hvor holdet undgik at rykke ned.

Der har været gang i svingdøren hos Birkerød også denne sommer. Som noget helt nyt er målmand Thomas Gall, der kom til Birkerød for et halvt år siden, nu taget videre til Hillerøds divisionshold, fortæller Birkerøds træner Hasse Kuhn.

Hasse Kuhn kan også fortælle, at Morten Rønne er kommet tilbage til Birkerød.

- Det er en, som mange i lokalmiljøet kan nikke genkendende til, siger han.

Birkerød skulle have begyndt sæsonen i dag, som de fleste andre i Danmarksserien, men kampen er blevet udsat, så de begynder først sæsonen i den kommende weekend.