17. december 2018
Morten Hauglund og FC Fjordbold spillede søndag mod JB Futsal Gentofte i Kildeskovshallen.
gallery icon

Se billedserie

Morten Hauglund og FC Fjordbold spillede søndag mod JB Futsal Gentofte i Kildeskovshallen.
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: BILLEDER: Overmatchet af mestrene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BILLEDER: Overmatchet af mestrene
Opdateret 18. november 2018 kl. 19:16
Sport FAA - 18. november 2018 kl. 18:48
Af Rudi Dalsgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var et FC Fjordboldhold uden flere af sine profiler, der stillede til potentiel topkamp mod de forsvarende danske mestre fra JB Futsal Gentofte.

Og det viste sig også på slutresultatet, da JB Futsal Gentofte ikke havde de store problemer med at vinde 8-2.

Allerede fra start lagde hjemmeholdet i Kildeskovshallen pres på Fjordbold med besnærende angrebsspil, men gæsterne fra Frederikssund holdt stand de første fem minutter, hvor man stod solidt.

Derfor skulle der da også en omstilling til, før JB kunne bringe sig foran. Louis Veis afsluttede et godt kontraangreb fra tæt hold til 1-0 efter 5:38 af kampen.

Det fik hul på Fjordbold, der ikke hang sammen de følgende minutter. Det udnyttede hjemmeholdet til fulde. Først ved Morten Larsen til 2-0, og så var det Zakaria El-Ouaz, der gjorde det til 3-0 efter 8 minutter og 32 sekunders spil.

Derfra fik GFjordbold løftet sit spil. Især Morten Hauglund begyndte at vise, hvor god han er til det indendørs spil. Han kom til et par fine chancer, inden han fik reduceret til 3-1 med 2:08 tilbage af første halvleg. Inden pausen fik han endnu en stor chance, og Simon Jørgensen havde også et forsøg tæt forbi Christoffer Haaghs mål i JB-enden.

Men det kom med en pris, at FC Fjordobld så ud til at kunne spille sig tilbage. For der blev ikke roteret meget på holdet, og det koster kræfter. Så straks i anden halvleg overtog JB Futsal igen kampen.

Zakaria El-Ouaz sparkede på overliggeren, inden Kevin Jørgensen gjorde det til 4-1 efter godt tre minutters spil af anden halvleg.

Lasse Bai i Fjordbold-målet måtte diske op med et par gode redningerne i minutterne efter, men han måtte strække våben i kampen mod Mads Falck efter 10 minutters spil, da Faclk knaldede bolden i nettet til 5-1.

Det fik Fjordbold til at satse og tage Lasse Bai ud af målet for at spille powerplay, og det gav da også en reducering ved Christian Krogh med otte minutter igen. MEn der gik under et minut mere, før Mads Falck igen havde scoret - denne gang til 6-2.

Fjordbold satsede videre med markspilleren Marco Aurelio som målmand og ekstra spiller, når Fjordbold havde bolden. Men det blev straffet to gange af den tidligere Fjordbold-spiller, Lars Bonde, som to gange scorede i det tomme Fjordboldmål.

Futsal Liga Øst
JB Futsal Gentofte-Fjordbold 8-2 (3-1)

Mål: 1-0: Louis Veis (5:38), 2-0: Morten Larsen (6:32), 3-0: Zakaria El-Ouaz (8:32), 3-1: Morten Hauglund (17:52), 4-1: Kevin Jørgensen (23:11), 5-1: Mads Falck (30:42), 5-2: Christian Krogh (31:53), 6-2: Mads Falck (32:42), 7-2: Lars Bonde (38:42), 8-2: Lars Bonde (39:03).

Tilskuere: 250