23. oktober 2019
Jonas Boussnina (i orange) - hér i en kamp mod Roskilde KFUM - blev matchvinder for Taastrup mod Grønne Stjerne.  Foto: Jeppe Lodberg
Jonas Boussnina (i orange) - hér i en kamp mod Roskilde KFUM - blev matchvinder for Taastrup mod Grønne Stjerne. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Taastrup i problemer mod serie 2-hold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Taastrup i problemer mod serie 2-hold
Sport DAGBLADET - 13. juni 2019 kl. 11:08
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med møje og besvær slog Taastrup onsdag aften serie 2-holdet Grønne Stjerne fra Brøndby ud af pokalturneringen.

Sejrsmålet faldt efter 78 minutter, da Taastrup fik tildelt et straffespark begået af Grønne Sternes keeper. Jonas Boussnina eksekverede sikkert straffesparket.

- Det var ikke verdens kønneste fodboldkamp, og man kunne godt se, at vi lige skulle omstille os til dét med at være favoritterne. »De store« i et opgør. Det er længe siden, vi har været dét, og så spillede vi også på en kunstgræsbane, og det er ikke helt vores favoritunderlag, siger Taastrup-træner Michael Skjold Hansen.

I en generelt chancefattig affære mener TFC-træneren, at det var overordnet retfærdigt, at hans hold gik videre - mod et ellers i øvrigt stærkt kæmpende hold fra Grønne Stjerne. Nu er Taastrup så videre til hovedrunden i DBU Pokalen, og dermed vil der i den kommende runde også være divisionshold med i lodtrækningsbowlen.

Hér har Michael Skjold Hansen dog et fromt ønske:

- Det kunne være fedt at få et seriehold mere i næste runde, frem for at trække et 2. divisionshold og så ryge ud med 0-2 eller sådan noget. Så hellere møde et DS-hold i den kommende runde, hvor vi så måske kan gå videre og så trække et superligahold. Det kunne være fedt for klubben, konkluderer TFC-træneren.