14. december 2018
Nicolaj Nørager bragte TMS foran for første gang til pausestillingen 11-12 og blev delt topscorer for TMS med seks mål. Foto: René Larsen
gallery icon

Se billedserie

Nicolaj Nørager bragte TMS foran for første gang til pausestillingen 11-12 og blev delt topscorer for TMS med seks mål. Foto: René Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: TMS udlignede mod Nordsjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TMS udlignede mod Nordsjælland
Sport DB - 08. august 2018 kl. 10:40
Af René Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For første gang i flere år er der to sjællandske hold i mændenes Håndboldliga, men Nordsjælland og TMS Ringsted forsøger ikke at skjule noget for hinanden inden sæsonstart. For anden gang i opstarten stod de i går over for hinanden i en træningskamp, og efter at Nordsjælland vandt den første, så udlignede TMS Ringsted i aftes til 1-1 i Helsinge Hallen med en sejr på 30-26.

- Det skal man ikke gå supermeget op i. Vi spiller ikke på resultatet. Vi roterer rigtig meget i opstillingen, men det er altid irriterende at tabe på hjemmebane, medgiver Nordsjællands træner Ian Marko Fog.

Han kunne ellers se sit hold starte bedst, og med en række indspil til Dan Beck-Hansen på stregen havde Nordsjælland føringen det meste af 1. halvleg.

Men føringen kom aldrig over to mål. Den tidligere Nordsjælland-spiller Morten Nyberg holdt TMS Ringsted inde i opgøret, og i 1. halvlegs sidste aktion bragte en andne TMS-nytilkomling, Nicolai Nørager, gæsterne foran for første gang i kampen til pausestillingen 11-12.

De to hold fulgtes ind i 2. halvleg, men med to mål i træk af fløjen Simon Omme fik TMS bragt sig på 20-18. Presset var på Nordsjælland. Det modstod hjemmeholdet i første omgang. Andreas Nielsen udlignede til 21-21, men det var sidste gang, at Nordsjælland var på omgangshøjde.

Med Morten Hempel Jensen, Nicolaj Nørager, Simon Omme og Morten Nyberg som de bærende kræfter kørte TMS Ringsted sejren hjem til cheftræner Christian Dalmoses store tilfredshed.

- Der er ekstremt mange ting, som vi kan gøre bedre, men vi må rose, at vi vinder 30-26 over et stærkt Nordsjælland-mandskab, der ikke mangler nogen. Vi dækker godt op, vi spiller flot. Vi prøver nogle af de ting, som vi arbejder med. Vi får maksimalt ud af det, siger Christian Dalmose, der var uden Lasse Sinding og Michael Riis samt de langtidskadede Oliver Klarskov og Mads Dudek.