13. december 2018
Morten Hempel er seneste TMSer til at ryge i skadesfælden - dog ikke nær så slemt som han og lægerne først frygtede. Foto: Hans Jørgen Johansen
Morten Hempel er seneste TMSer til at ryge i skadesfælden - dog ikke nær så slemt som han og lægerne først frygtede. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: TMS-talent slap med skrækken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TMS-talent slap med skrækken
Opdateret 11. oktober 2018 kl. 13:08
Sport DB - 11. oktober 2018 kl. 13:03
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 21-årige venstreback Morten Hempel blev skiftet ind efter godt 13 minutter af onsdagens kamp mod TTH Holstebro. Men bare syv minutter senere forlod han banen igen, stærkt humpende og støttet af stregspiller Sebastian Thor og en fysioterapeut.

Det så ikke godt ud, at han i dén grad slet ikke var i stand til at støtte på foden, og sent onsdag efter kampen kunne træner Christian Dalmose da også fortælle, at bulletinerne fra Slagelse Sygehus - hvor Hempel straks var blevet fragtet hen - var, at han havde brækket foden.

Det troede nemlig både lægerne og fysioterapeuterne på sygehuset efter at have mærket på hans fod, fortæller Morten Hempel torsdag eftermiddag.

- Jeg var rimelig nedslået, for de virkede ret sikre på, at foden var brækket. Men så kl. 01 i nat kom der endelig svar på røntgenundersøgelsen, og det viste sig, at det kun var en kraftig forstuvning. Det er jeg selvfølgelig lettet over, siger venstrebacken.

Han uddyber om udsigterne.
- Lige nu er foden stadig helt vildt hævet, og der går måske nok et par uger før jeg kan spille igen. Men i forhold til at sidde ude i flere måneder, så er det alligevel en ret god nyhed, påpeger Hempel.

TMS Ringsted er i forvejen hårdt ramt af skader, og dét selv om fløjspilleren Mads Dudek gjorde comeback mod TTH Holstebro. For playmaker Oliver Klarskov er stadig ude til efter jul efter sin operation i anklen, og kort før kampstart i onsdagskampen kunne man så se målmand Mikkel Tønners klædt i civilt i stedet for målmandstøj.

- Jeg har fået et hold i nakken efter en uheldig bevægelse derhjemme. Nu skal jeg så til »fys« nogle gange den næste uges tid, og så må jeg håbe det går over, sagde Tønners før TTH-kampen.