16. juli 2019
TMS-formand Henrik Dudek holde rpå Morten Jensen et par år endnu. Foto: TMS
TMS-formand Henrik Dudek holde rpå Morten Jensen et par år endnu. Foto: TMS
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: TMS holder på bomber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TMS holder på bomber
Sport DB - 17. juni 2019 kl. 12:05
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke diameteren på overarmene, der afgør, hvor hårdt og præcist en fedtet håndbold kan klaskes op under overliggeren uden for en forstenet målmands rækkevidde. Men det er nu alligevel en meget god idé i hvert fald at ligne en, der kan spise op - for vil man begå sig, så skal man jo også kunne nå frem til at sende skuddet afsted og ikke ligge sammenkrøllet tilbage på gulvet, hver gang en hærdebred modstander har sagt bøh og truet med at tackle.

Det er nogle af essenserne i, at TMS Ringsted just har forlænget aftalen med venstre back Morten Hempel Jensen med et år, så den nu først udløber, når sæsonen 2020-21 er spillet til ende i forhåbentlig Håndboldligaen.

Efter sommerferien står den i første omgang på 1. division for TMS, og det bliver den fjerde sæson Morten Jensen spiller i Ringsted, hvor han jo så i hver fald kommer til at nå en håndfuld. Morten Jensen fik sin håndboldopdragelse i Roskilde og spillede U18 i Ydun. Da han kom til TMS i 2016 var det på en to-årig kontrakt, men den blev allerede efter den første sæson forlænget med et par år mere - og nu forlænget den altså igen i god tid før udløb.

- Jeg er glad for vi har papir på Morten et år mere. Morten kommer til klubben hver eneste dag for at træne og udvikle sig. Fysikken skal have et nyk mere i den kommende sæson, således han kan modstå mere mod hold, som er lige så gode eller bedre end os. Skuddet kan man ikke sige noget til, det har han, siger TMS-cheftræner Christian Dalmose i forbindelse med kontraktforlængelsen.

- Vi skal have fyldt lidt mere spilforståelse på ham, således han kan gøre spillerne omkring sig bedre. Lykkes det, kan Morten bliver et rigtig stort aktiv, som vi forhåbentlig kan beholde i mange år.

Føjer Dalmose til, og Hempel lovede at lægge sig i selen, da han satte sit stempel:

- Jeg var ikke i tvivl, da klubben kom allerede nu og ville lægge et år mere på. Jeg er glad for at være i klubben. Jeg føler jeg bliver udfordret og sparret, hver eneste gang jeg er til træning, i øvrigt af en træner, som lige passer til mig.

- Jeg ser frem til en kommende sæson, hvor der skal lægges lag på, og forhåbentlig hedder den Liga i sæsonen efter. Hvad der derefter skal ske, må tiden visse, men jeg afviser absolut ikke at fortsætte i TMS Ringsted, det er en fed klub, siger Morten Jensen.