22. oktober 2019
Torben Nielsen bliver assistenttræner i Nordsjælland de kommende tre sæsoner. Foto: Anders Kamper
Torben Nielsen bliver assistenttræner i Nordsjælland de kommende tre sæsoner. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny træner til Nordsjælland Håndbold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny træner til Nordsjælland Håndbold
Sport DAGBLADET - 20. maj 2019 kl. 12:55
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nordsjælland Håndbold har fundet deres trænerduo de kommende sæsoner.

Erfarne Torben Nielsen er således ansat på en tre-årig kontrakt som assistenttræner under Simon Dahl. Dahl kommer selv fra assistenttræner-rollen, men afløser nu Ian Marko Fog som cheftræner.

Torben Nielsen har de seneste sæsoner trænet Ajax´ herrer i 1. division, og forinden var han træner i TMS Ringsted.

- Torben Nielsen møder med en stor faglig dygtighed og en solid erfaring bl.a. fra trænerjobs i Værløse, HIK, Lyngby og TMS og sidst som cheftræner i Ajax København. Vi har blandt andet lagt vægt på, at Torben vil kunne blive en rigtig god støtte for vores unge cheftræner Simon Dahl, siger Nordsjælland Håndbolds sportschef Jørn Blom Hansen i en pressemeddelelse fra klubben.

Simon Dahl ser frem til samarbejdet med Torben Nielsen.

- Vi står foran en stor udfordring i den kommende sæson, hvor jeg er overbevist om, at vi får stor glæde af Torbens faglighed, men mindst i lige så høj grad hans evne til at få et team til at performe, siger Simon Dahl.

Rosen er gensidig fra Torben Nielsen, der betegner Simon Dahl som »dedikeret, ambitiøs og ét af de største trænertalenter«.

- Selvom der forsvinder nogle bærende spillere fra truppen, så er der flere nye - unge som lidt ældre spillere - der er klar til at tage over, og det er en meget spændende trup til den kommende sæson, som skal sørge for endnu en god sæson for Nordsjælland Håndbold.

Torben Nielsen har selv en aktiv fortid i Værløse, Rødovre, Helsingør og Ajax.