Når FC Roskilde mandag klokken 12.00 spiller vinterens anden træningskamp, denne gang i Parken mod FC København, så kan alle spillere i truppen se frem til at optræde på nationalarenaens græs.
Alle minus Emil Nielsen, der har en øm lyske og derfor ikke kommer i kamp.
- Det bliver en stor oplevelse, ligesom på Brøndby Stadion, og alle får mulighed for at vise sig frem og prøve banen, siger Christian Lønstrup FC Rokildes hjemmeside.
- Jeg har et godt indtryk af, hvor vi ligger niveaumæssigt. Det handler meget om det konditionelle i starten, og vi skal passe på vores spillere fordi truppen ikke er lige så bred som sidste år og skal passe på overbelastningsskader, siger Lønstrup, der regner med at, testspiller Lasse Rise skal i kamp.
- Lasse er jo med for at holde sig lidt i gang. Han har et godt CV og har spillet mange Superligakampe. Han har også spillet i udlandet. Han hiver niveauet op og giver os lidt bredde. Så har vi et par målmænd til prøvetræning. Vi må se, hvad der sker undervejs, men det ser spændende ud, siger Lønstrup, hvis hjerte det varmer at skulle have FCR med i Parken, da han selv er eks-FCK-spiller.
Han tager altså alle mand med til Østerbro.
I FCK har Ståle Solbakken også udtaget truppen til kampen. Den ser således ud:
1. Stephan Andersen
3. Pierre Bengtsson
4. Sotirios Papagiannapoulous
6. William Kvist
7. Viktor Fischer
8. Nicolaj Thomsen
10. Carlos Zeca
11. Kenan Kodro
14. Dame N'Doye
19. Denis Vavro
20. Nicolai Boilesen
21. Jesse Joronen
22. Peter Ankersen
23. Jonas Wind
26. Carlo Holse
28. Pieros Sotiriou
29. Robert Skov
33. Rasmus Falk
Niklas Vesterlund (U19)
Jacob Haahr Steffensen (U19)
Felix Winther (U19)
Ahmed Daghim (U19)
Mohamed Daramy (U19)
Skadet er Michael Lüftner, Guillermo Varela og Andreas Bjelland. »Af disse er Bjelland umiddelbart længst fremme, og tiden må vise, om han bliver klar til at spille i løbet af træningslejren i Dubai,« skriver klubben på sin hjemmeside.
Der er gratis adgang til kampen i Parken på Imerco Tribunen indgang A9/A10 - portene åbner kl. 11.30.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her