23. februar 2019
Kalle Koljonen var vild af lykke, da han slog Emil Holst med 22-20 i tredje sæt. Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

Kalle Koljonen var vild af lykke, da han slog Emil Holst med 22-20 i tredje sæt. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Greve vinder grundspillet - Solrød toer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Greve vinder grundspillet - Solrød toer
Opdateret 01. februar 2019 kl. 08:22
Sport DB - 31. januar 2019 kl. 21:48
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdag 4-2 hos vicemestrene fra Skælskør/Slagelse, og torsdag aften vandt Greve med samme cifre i egen hule over de forsvarende danske mestre i badminton fra Skovshoved.

Og da Skælskør samtidig tabte med 4-2 hos Aarhus AB - jamen, så endte Greve op som vinder af grundspillet og er dermed direkte i semifinalerne, hvor Anders Kristiansens tropper sågar får fordel af hjemmebane og selv kan vælge sin modstander ud fra de to vindende kvartfinalister.

Lidet overraskende endte første runde i aftes i Greve idrætscenter med 1-1 på tavlen. Michelle Skødstrup slog uden større besvær Amalie Hertz, som hun i løbet af sidste sæson stødte af tronen som Greves foretrukne damesingle, og nærmest synkront vandt den gamle verdensklasse-mixeddouble med Christinna Pedersen og Joachim Fischer over ellers godt kæmpende Ditte Søby og den spillende cheftræner, Anders Kristiansen.

Greve kom foran 2-1, da Dey Subhankars modstander i første herresingle, Rasmus Gemke, måtte trække sig med hofteskade ved 11-8 i første sæt og i inderens favør.

Det var tæt på 3-1 - med i en »herrefight« af en damedouble slog gæsternes Mette Poulsen/Sara Thygesen i tre sæt Greves Rikke Søby/Amalie Magelund.

Ærgerligt, men i det samlede billed betød det mindre, for minsandten om ikke Kalle Koljonen udviste finske sisu i overmål, da han vendte et truende nederlag til sejr over Emil Holst.

Så var det 3-2, og Skovshoved var slemt handicappet af afbud fra Mads Conrad-Petersen til den afsluttende herredouble - og trods god fight måtte Carsten Mogensen sammen med Rasmus Eigtved som ventet strække ketsjere mod Mathias Christiansen/David Daugaard.

Nummer to i grundspillet - og dermed også direkte i semifinalerne - bliver Greves naboer fra Solrød Strand. De slutter med med blotte øje præcis ligesom Vendsyssel med 19 matchpoint, og begge har de vundet seks holdmatcher. Endda med samme »målscore« på 35-20, hvorfor man skal helt ned i fjerde ben af afgørelsesreglerne for at finde en forskel. Det er her, hvor der tælles forskel på antallet af vundne og tabte sæt - og her har Solrød en plusscore på 30, mens Vendsyssel har en på plus 28.