21. oktober 2018
Schram i VM-lejren. Foto: Jóhann Ólafur Sigurdsson
Schram i VM-lejren. Foto: Jóhann Ólafur Sigurdsson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FCR-keeper glæder sig til at møde Messi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FCR-keeper glæder sig til at møde Messi
Opdateret 14. juni 2018 kl. 12:32
Sport DB - 14. juni 2018 kl. 11:05
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC Roskildes målmand, Frederik Schram og resten af det islandske landshold ankom lørdag til kystbyen Kabardinka, hvor holdet har base de næste to uger.

arrow Læs også: Babyboom på landsholdet skulle være overstået

I hvert fald. For HVIS nu holdet skulle gå videre fra sin indledende gruppe, ja, så kan hotelbookingen sagtens forlænges..

Det vil dog være lidt af en sensation, hvis de islandske vikinger skulle gå videre, og det ved FCR-keeperen så ganske udmærket. De blå-hvid-røde er nemlig havnet i noget af en dynamitpulje, som foruden dem selv består af Argentina, Kroatien og Nigeria.

Og åbningskampen, ja den står såmænd mod mægtige Argentina på lørdag. En kamp hvor Island er massive underdogs.

- Men det er jo lidt klassikeren med, at vi på dén måde kan spille helt frit og uden noget som helst at tabe. Argentina er på alle måder en kæmpe nation med en række af verdens bedste fodboldspillere på landsholdet. Altså alene dét, at vi skal møde nok verdens bedste spiller i Messi, det er jo ret vildt, siger Frederik Schram over telefonen fra Rusland, efterfulgt af en lille »hmm«-lyd - som fortæller om et par ekstra sekunders eftertænksomhed.

Opgaven er vild og voldsom, ingen tvivl.

Med 99 procents sikkerhed bliver det ikke Schram selv, der skal vogte buret mod Island. Rutinerede Hannes Haldorsson fra Randers har været førstevalg på pladsen i mange år og vil også være det i Rusland. Og så er det FCN's Runar Runarsson og Schram selv, som i følge sidstnævnte er »nærmest fifty-fifty« omkring, hvem der kan kalde sig andenmålmand.

Det afhænger af dagsformen, og i dén sammenhæng ærgrer Schram sig voldsomt over holdets træningkamp forleden mod Norge, som blev tabt med 2-3.

- Jeg stod egentlig en fin kamp langt hen ad vejen, men lavede så et drop ved et af de norske mål. Det irriterer mig stadig, siger FCR-keeperen, som dog følgelig har arbejdet »dobbelt så hårdt og fokuseret« til træning for at bevise over for landstræner Heimir Hálgrimsson, at han bør være manden, der skal på banen - skulle 1. keeper Haldorsson blive skadet.

-Jeg synes sgu, jeg har haft nogle skide gode træninger hernede, og jeg har også fået masser af ros fra staben. Så nu må vi se. Vi er en virkelig god målmandstrio, synes jeg, og vi støtter 110% op om hinanden. Vi tre laver øvelser sammen konstant, og så nytter det ikke noget, at der er nag imellem os. Vi har det rigtig godt, fastslår Frederik Schram.

I det hele taget nyder han bare dagene for fulde drag lige for tiden, for uden at forklejne FC Roskilde, så er der bare lidt mere luksus over det hele til VM, forklarer han.

- Det er så vildt. Vi bliver forkælet i hoved og røv lige så snart vi kommer uden for træningsbanen, og det skal man virkelig huske også at sætte pris på. Vi har lækre énmandsværelser på hotellet, som har en minibiograf, hvis vi gerne vil slappe af. Vi får alt serveret og er på dén måde super privilegerede. Et VM er nok bare større end alt andet, funderer Schram med et lille grin.

arrow Stjernen Eriksen snupper gerne modstandernes fokus
14. juni 2018 kl. 08:45 Opdateret: kl. 08:46
arrow VM-holdet vil udnytte fordel på ni centimeter mod Peru
14. juni 2018 kl. 07:00 Opdateret: kl. 07:02
arrow VM-spillere om millionbonus: Fair at vi får bid af kagen
13. juni 2018 kl. 10:57 Opdateret: kl. 10:58