23. april 2019
Carsten Salomonsson. Foto: Anders Kamper
Carsten Salomonsson. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FC Roskilde i kamp med tiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Roskilde i kamp med tiden
Sport DB - 21. marts 2019 kl. 16:28
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fodboldklubben FC Roskilde er truet på eksistensen, og hvis der ikke findes en stor pose penge i flere-millioner-kroner-størrelsen inden mandag, så er konkurs den yderste og dramatiske konsekvens. Hvis - hvis - det sker, så bliver alle spillere og trænere opsagt, de ansatte på kontoret fyret, og sportsligt rykker FC Roskildes bedste hold ned i sjællandsserien i regi af RB06 på hvis licens, FCR spiller.

Det er helt forfra.
I FCR arbejder den nye, mulige ejer Carsten »Salle« Salomonsson derfor på højtryk i disse dage for at finde en løsning, der både kan redde klubben nu og her og sikre den på lang sigt.

FC Roskildes egentlige ejer, Bo Tue Knudsen, er ikke del af redningen og er sat ude af spillet, da han har overdraget aktierne til »Salle«. Sådan er rollefordelingen. Bo Tue så godt nok FC Roskilde spille i søndags i Hvidovre og talte med og sad sammen med »Salle« undervejs, men de arbejder ikke sammen om en redning af FCR, hvor Bo Tue har lagt mange millioner kroner over årene.

Carsten Salomonsson har dirigentstokken og taler i telefon og holder møder i et væk. Onsdag forlængede han deadline frem til mandag for at finde en redning.

Efter mange forgæves opkald frem og tilbage lykkedes det sn.dk at få en snak med »Salle« torsdag eftermiddag.

- Jeg kæmper videre for at finde en redning og for at få »nogen« ind i klubben.

Hvordan ser du på det?
- Jeg ser lyst på det lige til på mandag, og vi har en masse møder uafbrudt, og hvordan de udvikler sig, må vi se. Alle klør på.

Er Bo Tue med i arbejdet eller hvor er han?

- Han er ikke med. Jeg kører det her fuldstændig alene. Jeg er på.

Er du optimist?
- Ja, selvfølgelig er jeg det, for ellers gjorde jeg det ikke, men om det lykkes eller ikke, det kan jeg ikke sige. Det håber jeg f..! Det vil være en katastrofe ellers.

Er du tæt på eller langt fra?
- Der er så meget i gang lige nu, så det kan ig vil jeg ikke sige noget om nu. Det hele skal gå op i en højere enhed. På mandag skal der komme et svar, og hvornår på mandag vil jeg ikke sige. Jeg vil ikke sætte mit selv under pres, og jeg har kun fokus på at få investorer ind.

Hvor står I omkring licensansøgning til DB

- Det ved jeg ikke. Det er jeg ikke en del af og har intet med at gøre.

Er det sværere end du havde regnet med at redde klubben?

- Nej. Jeg vidste godt, det ikke er nemt, men lad os nu se. Jeg tror, det lykkes, siger Carsten Salomonsson.