24. juni 2018
Dommer Anders Voergaard havde rigeligt at se til i mødet mellem FC Roskilde og Vejle i Gentofte. Foto: Anders Kamper
Dommer Anders Voergaard havde rigeligt at se til i mødet mellem FC Roskilde og Vejle i Gentofte. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dommer forklarer sig efter kritik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dommer forklarer sig efter kritik
Sport DB - 11. marts 2018 kl. 19:16
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dommer Anders Voergaard Skjødt endte med at blive manden i centrum og skudlinjen fra stort set alle side efter det uafgjorte opgør i 1. division mellem FC Roskilde og Vejle i Gentofte Sportspark.

Efter kampen lukkede han de udsendte fra DAGBLADET Roskilde og Vejle Amts Folkeblad ind i dommernes omklædningsrum for at forklare de mest kritiserede episoder.

Blandt andet den, hvor FC Roskildes anfører Stefan Hansen ligger og tager sig til hovedet i eget felt, men hvor Anders Voergaard lader spillet fortsætte rundt om Hansen, og det hele ender kort efter med et dømt straffespark til Vejle.

Det redder Frederik Schram så, men det er en anden sag.

FC Roskilde-spillerne brokkede sig vildt over, at spillet fortsatte, og de fik mere brænde til det bål, da Anders Voergaard senere i kampen i den anden ende stoppede spillet, da Vejles Imed Louati var i græsset.

Hvad er forskellen?
Anders Voergaard:

- Forskellen er, at Vejle-spilleren går ud som et lys og »slukker« fuldstændig og ligger stille og fladt og bevæger sig ikke overhovedet. Derfor får de ikke lov til at spille videre, og det er jo også derfor, at alle råber op og vil have hjælp ind på banen.

- Der foretager jeg en vurdering af situationen, og der var mange gange med en bold i hovedet i denne kamp. Det er en vurdering.

Så man må godt ligge i feltet i ømme sig (Stefan Hansen), men ikke være gået ud som et lys?

- Ja, siger Voergaard.
Han fortæller, at straffesparket til Vejle blev dømt på tacklingen, efter at Daniel Stenderup var røget i græsset. Om det annullerede mål til Vejle siger dommer Voergaard, at var fordi FCR Roskildes Stefan Hansen blev puffet i ryggen af Imed Louati netop som han scorede. Den episode brokkede Vejle-lejren sig meget over, og Vejle-træner Adolfo Sormani tog den med hele vejen ind i varmen under tribunen.