23. september 2018
Christian Dalmose ville for kun anden gang i sin lange trænerkarriere IKKE taget nederlaget på sin kappe, sagde han efter kampen. Foto: Kasper Nørgaard Hansen
Christian Dalmose ville for kun anden gang i sin lange trænerkarriere IKKE taget nederlaget på sin kappe, sagde han efter kampen. Foto: Kasper Nørgaard Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dalmose var dybt rystet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dalmose var dybt rystet
Opdateret 18. april 2018 kl. 08:53
Sport DB - 18. april 2018 kl. 08:40
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når man har kendt til Christian Dalmose i mere end 15 år - så har man efterhånden hørt én og anden udtalelse fra den karismatiske træner.

arrow Læs også: TMS-herrer er ude af pokalturneringen

Men det er alligevel meget sjældent, at man møder Dalmose i en så grundrystet udgave, som det var tilfældet efter TMS Ringsteds sensationelle pokalnederlag ude mod SUS Nyborg fra 2. division.

Han var ikke gal og opfarende, som man så tit har set ham, nej han var lavmælt og dybt, dybt skuffet. Og han (og spillerne) kom først ud af omklædningsrummet mere end en halv time efter kampens slutning.

- Det er jo pinligt, det hér - det kan ikke siges anderledes. Det er flovt på alle måder. Man prøver mange ting i sin håndboldkarriere, og jeg kommer sikkert til at opleve noget, der er værre. Men det hér slår faktisk alt indtil videre, lød de i øvrigt meget vægtede ord fra Christian Dalmose.

Han var rystet over flere faktorer i nederlaget: Dét at man fik formøblet en pauseføring på 18-13 var slemt i sig selv, men værre er det, når man sammenligner de to holds grundvilkår, påpegede TMS-træneren.

- Forstå mig ret, det hér er ikke for at sige noget ondt om SUS Nyborg, men det er jo en flok "cafeteriadrenge", et hold som ikke træner nær så ofte som os eller på samme måde som os - og som i det hele taget slet ikke har samme økonomi og vilkår som os. I en betydende kamp må vi jo aldrig nogensinde kunne tabe til sådan et hold, sukkede Dalmose og rodede sig i håret.

Normalt ville det nu være tid til klassisk selvransagelse for trænerteamet i TMS - men ikke denne gang, fastslår træneren, hvis tilgang til pokalturneringen er utvetydig: Den er super vigtig, og man ville ualmindeligt gerne være gået videre i turneringen.

- Normalt er jeg ret god til selv at tage øretæverne, når man taber - ja det har jeg sådan set gjort i 18 år som træner - men det gider jeg simpelthen ikke i dag. Den hér hviler på spillerne, ganske enkelt. Per Wulff og jeg kan ikke gøre mere, end vi gjorde før og under kampen.

- Hvis man ikke kan sætte sig op til at møde et 2. divisionshold i pokalturneringen, så skal mange af spillerne nok overveje, om de for alvor har lysten. Og hvis ikke, så er det den forkerte klub, de spiller i, konkluderede den helt igennem skuffede træner.