17. november 2018
Mohammed Youssef og Fillip Bidstrup havde mange bravallaslag, indtil førstnævnte måtte ned i Taastrups centrale forsvar.  Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

Mohammed Youssef og Fillip Bidstrup havde mange bravallaslag, indtil førstnævnte måtte ned i Taastrups centrale forsvar. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Taastrup-Karlslunde 0-1

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Taastrup-Karlslunde 0-1
Sport DB - 03. november 2018 kl. 23:13
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Straffespark, råbte en af de mest inkarnerede Taastrup-fans bag Karlsundes mål, da der manglede godt ti minutter af efterårets sidste danmarksseriekamp mellem netop de to hold lørdag eftermiddag i Taastrup idrætspark.

- Ja, men for hvad, spurgte sidemanden - og det kunne han ikke lige få et begavet svar på - for der var kun én mand i miles omkreds, der sådan rigtigt synes, at der var begået en ulovlighed, da en høj bold blev sendt ind i feltet og folk med forskellige trøjefarver steg til vejrs for at pande til den.

Denne ene mand var så udstyret med en fløjte, og han dømte søremen det straffespark, som ingen Taastrup-spiller var i nærhenden af at appellere for - og så var der ballade.

Fem minutter gik der vel med ævl, kævl, tre gule og et direkte rødt kort, inden Mickey Mikander fik den gyldne mulighed for at udligne Karlslundes 1-0 føring hentet allerede efter fire minutters spil - og han var så blevet så kold, at han sparkede over mål.

Trods Taastrup-belejring af Karlsunde-feltet i den resterende tid - og et par giftige omstillingsmuliger - holdt resultatet hjem, og Taastrup FC må derfor gå på vinterferie på sidstepladsen, mens Karlslunde må afvente en udsat kamp mellem Holbæk og GVI for at vide, om de skal starte foråret op fra tredje eller fjerdepladsen.

Her billeder fra kampen. Foto: Jeppe Lodberg