23. februar 2019
Mathias Tagø gør det til 1-0.  Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

Mathias Tagø gør det til 1-0. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Herstedøster-Karlslunde 0-2

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Herstedøster-Karlslunde 0-2
Sport DB - 09. februar 2019 kl. 14:54
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hjemmeholdet havde en del løse muligheder og bolden relativt meget, men Karlslunde havde »de store« og var i nogenlunde kontrol, da Henrik Johannesens tropper lørdag henover middag var på besøg hos sjællandsserieholdet Herstedøster på anlægget i Albertslund idrætspark.

Der skulle gå næsten et kvarter, førend Karlslunde havde fundet håndtaget i træningskampen og sådan lidt for alvor kom i nærheden af værternes mål. Fillip Bidstrup slap igennem i højre side og blev fældet på kanten af feltet, men frisparket blev sløset væk, og først 20 minutter senere faldt første halvlegs enlige mål.

Det skete, da Mathias Tagø åbenbart ikke var offside på en dyb stikning, og så løb han da fra alt og alle og sparkede sikkert kuglen under hjemmeholdets keeper til 0-1.

Tagø var tæt på at blive dobbelt målscorer lige op til pausen, men hans omhyggelige sigte og efterfølgende fine spark med venstreskøjten bankede mod fjerneste stolpe.

Herstedøster kom aggressivt ud til anden halvleg og havde efter fire minutter en afslutning i sidenettet, minuttet efter et spidst forsøg om fjerneste stolpe og så måtte indskiftede Mads Eberlein redde med både fødder og hænder.

Hvorpå Fillip Bidstrup efter 53 minutters spil gjorde det til 0-2, da han opfangede en løs bold og elegant lobbede den over den fremstormende målmand, så der var tomt mål at sparke bolden ind i.

Her billeder fra kampen. Foto: Jeppe Lodberg