21. august 2019
Dan Iscra er sat på halen, Perrin Barnes har måtte indkassere en tunnel og så er Jubril Adedeji fri til kølig scoring i feltet. Ren magi.  Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

Dan Iscra er sat på halen, Perrin Barnes har måtte indkassere en tunnel og så er Jubril Adedeji fri til kølig scoring i feltet. Ren magi. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: 6-0 og klar til sæsonstart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: 6-0 og klar til sæsonstart
Opdateret 21. juli 2019 kl. 21:16
Sport DAGBLADET - 21. juli 2019 kl. 19:18
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nuvel, modstanderne ville nok få svært ved at overleve i den danske 1. division. Men derfor var det nu ganske imponerende, hvad HB Køge leverede i sommerens sidste træningskamp, da venskabsklubben Chicago Bridges søndag eftermiddag blev sat til vægs med 6-0 (3-0).

Det blev de på Herfølge stadion, for søndag gælder kampen om efterårssæsonens første tre point, og det er i Nykøbing Falster, det foregår - altså på rigtigt, naturligt, grønt græs, der sågar smager godt, hvis man er en ko - så de kunstgræsvante køgensere, så de skulle lige vænne sig til underlaget igen.

Dét tog søndag cirka ti minutter, så var de aggressive og højtpressende amerikanere blevet tæmmet og kmapen fandt sit naturlige leje med stort spilovertag til hjemmeholdet.

1-0 blev det ved Martin Koch, der blot skulle stå det rigtige sted med panden til anfører Martin Vingaards chippede indlæg. Det blev ikke 2-0 tre minutter efter, for Liam Jordan var åbenbart offside på Tobias Christensens lækre stikning.

Lige omkring den halve time var HB Køge kortvarigt lidt på hælene, og det nye førstevalg i målet, Kevin Ray Mendoza, tabte også »en kaldt bold« - men decideret fare for udligning var der ikke, og så hakkede Tobias Christensen 2-0 på plads med otte minutter til pause.

Liam Jordan nåede lige præcis også med første halveges sidste spark at gøre det til 3-0 efter et superaggressivt og vedholdende pres, hvor Mark Gundelach farede rundt som flue i en flaske og lige netop nåede at få drejet den vundne bold fra mållinjen til baerst i feltet, hvor sydafrikaneren stod klar med en tør flugter.

HB Køge fortsatte den klare dominans efter pausen, men det var først, da Jubril Adedeji kom ind midtvejs i halvlegen, at der sådan rigtigt begyndte at ske løjer.

I det 73. minut og efter en stikning af Tobias Christensen op midt i banen var det rent trylleri, da Adedeji driblede sig i feltet og efterlod en amerikaner siddende på halen, så drejede om sig selv et par gange og spillede sig selv fri via en tunnel på næste modstander, mens nummer tre blev afvist på rå fysik, så der var tid og plads til en kølig scoring til 4-0.

Syv minutter derefter scorede Jubril Adedeji mere simpelt til 5-0, og han fik minsandten også tilkæmpet sig et (noget tyndt) straffespark, som han naturligvis gerne selv ville eksekvere, så han kunne lave hattrick på 12 minutter. Men den gik ikke - Jakob Johansson manglede som den eneste offensivspiller at komme på tavlen, så han skød, scorede og lod sig udskifte.

6-0 - færdigt arbejde, og HB Køg er klar til at tage til Nykøbing, hvor holdet for et par uger siden vandt Belt Cup efter blandt andet 1-0 sejr over hjemmeholdet i en 2x20 minutters-kamp.

Her billeder fra kampen. Foto: Jørgen C. Jørgensen og Jeppe Lodberg