28. marts 2020
Lasse Hamann-Boeriths sammen med TMS Ringsted A/S-formand Henrik Dudek, da de skrev kontrakten under. Foto: TMS Ringsted.
Lasse Hamann-Boeriths sammen med TMS Ringsted A/S-formand Henrik Dudek, da de skrev kontrakten under. Foto: TMS Ringsted.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: TMS snupper Hamann-Boeriths

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TMS snupper Hamann-Boeriths
Sport DAGBLADET - 16. marts 2020 kl. 18:16
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For et par dage siden fik Lasse Hamann-Boerihts ophævet sin kontrakt med Ligaklubben SønderjyskE, da han havde fået lov til at kigge sig om efter spilletid i en anden klub.

Hvilken en det er, ved vi nu: TMS Ringsted.

Playmakeren og har indgået en 2 årig aftale, oplyser klubben i en pressemeddelelse.

»Vi er rigtig glade for, at Lasse kommer til TMS Ringsted, hvor vi har søgt efter en playmaker, og ham synes vi at have fundet. Dertil en Sønderjyde, som har valgt at gå mod strømmen af håndboldtalenter nemlig mod Sjælland, hvor det ikke er så tit det sker. Det er vi som klub stolte over. Lasse er seriøs og vil gå igennem ild og vand for håndbolden. Derfor passer han godt ind i TMS Ringsteds DNA og cheftræner Christian Dalmoses filosofi omkring hvordan der skal spilles håndbold,« lyder det fra TMS Ringsted.

Selv om Lasse Hamann-Boeriths blot er 22 år, har han allerede været vidt omkring. I denne, endnu ikke helt afsluttede sæon, har han spillet i SønderjyskE, men uden ret meget spilletid. Forinden var Hamann-Boeriths i TM Tønder, hvor det også blev til en halv sæson i Ligaen samt en helt sæson i 1. division. Forinden var han også en tur i Norge hos Drammen HK samt i Skjern. De første håndboldsko blev trådt i Sydstjernen i Aabenraa.

Hvis efternavnet lyder bekendt, så er fordi Lasse Hamann-Boeriths er søn til håndboldparret René og Conny, der begge har en fortid i såvel GOG som på det danske landshold i .

Nu skifter Lasse så til TMS, hvortil han også vil flytte for at tage del i dagligdagen i byen og klubben. Formentlig som ungdomstærner også TMS Ringsted.

- Jeg glæder mig til at komme til TMS Ringsted A/S, en klub jeg har hørt meget godt om. TMS er et godt hold med et spændende trænerteam. De spiller noget hurtigt og forandringsparat håndbold, som jeg ser frem til at blive en del af. Samtidig håber jeg at kunne gøre mig fortjent til en stor rolle i forhåbentlig Håndboldligaen. Lige nu ser det godt ud, selv om det hele er sat lidt på pause, siger Hamann-Boeriths med henvisning til coronavirussen.

TMS-træner Christian Dalmose skal nu integrere den nye playmaker på holdet, der er den direkte afløser for topscorer Nicolaj Nørager.

- Vi har fulgt Lasse længe. Til vores pokalkamp tilbage i slutningen af august drillede jeg ham lidt og hørte ham ,hvorfor han ikke spillede på dagen. Han spiller noget godt og fleksibelt håndbold. Lasse er meget direkte i sin stil, noget som passer rigtig godt til den måde vi skal spille håndbold på i den kommende sæson, hvor der bliver skiftet en del ud i vores spillertrup. Jeg synes, der er mere i ham, og jeg glæder mig til at folde ham helt ud, på et hold, hvor han er tænkt en stor rolle, siger træneren.