14. december 2019
Malthe Skytte kommer fri af Morten Nybergs fangarme. Foto: Jens Wollesen
Malthe Skytte kommer fri af Morten Nybergs fangarme. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: TMS-favoritter på hælene i Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TMS-favoritter på hælene i Roskilde
Opdateret 16. november 2019 kl. 19:10
Sport DAGBLADET - 16. november 2019 kl. 18:34
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med sit femte mål tordnede Malthe Skytte i sidste sekund af første halvleg sensationelt Roskilde Håndbolds oprykkere og isolerede bundhold foran med 13-10 i lørdagens lokalbrag mod 1. divisions tophold, Liganedrykkerne fra TMS Ringsted.

arrow Læs også: Billeder: Roskilde-TMS Ringsted 22-22

Såmænd en føring, der ikke var så pokkers meget at sige til andet end, at tavlen på ingen måde løj.

Hjemmeholdet havde så klart været det bedste hold i Roskilde Kongrescenter, hvor det vist ikke været været nødvendigt alligevel at rulle den store tribune ud.

Opgøret trak ikke flere tilskuere end, at de godt kunne have været på den lille. Omkring 600, mente optællerne - og så var alle i hvert fald også talt med, nogle vist flere gange.

Det var ikke mange ringstedere, der havde taget den ellers suverænt korteste udebanetur - måske ligeligt antimotiverede af sidste lørdags skuffende uafgjorte hjemmekamp mod HEI og en sikker forvisning om, at de grønblusede ikke behøvede opbakning for at lammetæve Roskilde.

De kunne have haft god brug for al den hjælp, der kunne mønstres.

Det var komplet umuligt at få øje på, hvem der var top og bund i opgøret, og set (højt) oppefra tvivlede man på, om det var videoer af Roskilde, TMS havde set for forberedelse.

Et kvarter inde i anden halvleg havde TMS haft to målmandsredninger fordelt på tre keepere. Begge ved Mikkel Tønners, der fik de første 20 minutter, hvorpå han halvlegen ud afløstes af redningsløse Sigurd Meyer.

Redningsløs var Tønners også i anden halvlegs ni første minutter, hvor han så afløstes af Frank Mikkelsen ved 17-14, og Mikkelsen reddede for første gang ved 19-18 efter 46 minutters spil.

Morten Hempel Jensen med ungdomsfortid i Roskilde førte an i denne periode, hvor gigantfavoritterne fik halet det tilsyneladende ret uimponerede hjemmehold i land, og Nicolaj Nørager udlignede med sin niende scoring til 20-20 på straffekast, hvorpå Mads Dudek på gennembrud bragte TMS foran for førte gang i kampen med ti minutter igen.

Med Frank Mikkelsen skudt varm og med konsekvent syv mod seks spil nærmest hele anden halvleg igennem lykkedes det TMS at hive en trods alt sikker sejr i hus. Men måden det skete på var alt andet end sikker.

22-26 sagde tavlen, da Nicolaj Nørager i slutsekundet brændte straffekast på Sebastian Minor Hansen.

arrow Video: Damerne delte i derby
16. november 2019 kl. 16:11 Opdateret: kl. 16:11
arrow Dobbelt lokalbrag
16. november 2019 kl. 01:09 Opdateret: kl. 01:09