21. november 2019
HB Køges spillere var også ret ligeglade med skønhedsværdien. De jublede over tre point. Foto: Anders Kamper
HB Køges spillere var også ret ligeglade med skønhedsværdien. De jublede over tre point. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skønhed måles i point

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skønhed måles i point
Sport DAGBLADET - 21. oktober 2019 kl. 12:57
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Hvem f..... bekymrer sig om, at det ikke var kønt, når vi har vundet. Jeg har stået her så mange gange og med rette rost spillerne for at gøre alt det rigtige, hvor vi har fået nul point.

Sådan lød det fra HB Køges cheftræner efter søndagens sejr på 2-1 over naboerne fra FC Roskilde i den absolutte bund af fodboldens 1. division.

Morten Karlsen var med andre ord og tre point på kontoen bedøvende ligeglad med skønhedsværdien - og det samme var FC Roskilde-kollega Martin Jungsgaard. Bare med omvendt fortegn:

- Det er selvfølgelig fint, at vi kan spille op med et godt hold som HB Køge, men vi skaber for lidt og det er svært at lave noget radikalt om.

- Vi skal blive bedre til at spille til nul - eller i hvert fald til 0-1, så der stadig er en mulighed i de sidste seks-otte minutter for at satse og få point ud af kampen. Ved HB Køges mål står jeg derude og tænker, at det var da ud af ingenting, de fik scoret dér, sagde Martin Jungsgaard.