7. august 2020
HB Køge spillede tirsdag mod Vejle og vandt 2-1. Foto: Kasper N. Hansen
HB Køge spillede tirsdag mod Vejle og vandt 2-1. Foto: Kasper N. Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overblik: Gyser-afslutning i 1. div

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overblik: Gyser-afslutning i 1. div
Sport DAGBLADET - 03. juli 2020 kl. 11:32
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med fem runder tilbage af 1. division er det endnu ikke matematisk afklaret, hvem der rykker ud, selv om der ikke skal lægges mange tal sammen for at tænke sig frem til, hvad der formentlig sker.

Det ser sortere end sort ud for både FC Roskilde og Næstved, der begge står med kravet om at vinde resten af kampene, hvis der skal ilt i håbet om at spille i række efter sommerferien. Det er er ikke sandsynligt, selv om begge klubbers mandskaber spiller for chancen til sidste.

Dermed synes den aller hårdeste kamp at stå om, hvem der skal besætte den sidste direkte nedrykningsplads, 10. pladsen.

Den besad Hvidovre indtil torsdag aften, hvor holdet så choksejrede med 2-1 ude over Fredericia og overlod pladsen til Nykøbing FC (32 point.), der har Superligadrømme i 2022, men altså nu står med et ben på vej ned i 2. division.

Fire-fem hold kæmper om ikke at lande på 10.pladsen, og alt kan stadig ske, når overraskende resultater tikker ind:

Hvem havde eksempelvis troet:
* at HB Køge ville slå Vejle i tirsdags med to vanvittige mål af Effiong og Martin Vingaard?

* at Fremad Amager ville baske Nykøbing 4-0 i en kamp om stregen?

* at Hvidovre som nævnt ville tage til Fredericia og vinde?

Nu er der altså fem runder tilbage, og fredag aften tager Næstved hul på slutspurten hjemme mod Kolding IF.

Stillingen

Her er et overblik.
Stillingen i 1. division ser således ud:

1. Vejle 58 p.
2. Viborg 51
3. FC Fredericia 45

4. Vendsyssel 41
5. Kolding IF 40

6. Fremad Amager 38
7. HB Køge 35

8. Skive 35
9. Hvidovre 33
- - -

10. Nykøbing FC 32
11. Næstved 24

12. FC Roskilde 23

Det er altså stadig tæt med tæt på omkring stregen.

FC Roskilde

Fra bunden ser det stadig mere end skidt ud for FC Roskilde, der var godt med mod Vendsyssel onsdag aften, men endte med at tabe 1-3. Holdet er pisket til at vinde de resterende fem kampe, og det sker nok ikke, og slet ikke, når skader og uheld kommer som en regnbyge over holdet på det mest uheldige tidspunkt.

FC Roskildes slutprogram:
Fremad Amager-FCR 2-0, FCR-Vendsyssel 1-3, Vejle-FCR, FCR-Skive, Næstved-FCR, FCR-Fredericia, Hvidovre-FCR.

Målscore: 37-55.

Næstved

Næstveds situation er ikke meget bedre end FC Roskildes, og håbet er også ved at slukke for de grønne. Der er otte point op til Hvidovre og ni, hvor man skal forbi. Dermed skal tere, gerne fire, af de sidste fem kampe vindes, og det er der ikke megen grund til at tro på.

Næstveds slutprogram:

Skive-Næstved 2-0, Næstved-Viborg 2-2, Næstved-Kolding, Fredericia-Næstved, Næstved-FC Roskilde, Næstved-Hvidovre, HB Køge-Næstved.

Målscore: 25-40.

Nykøbing FC

Puha! Falster-holdet har ikke bare et svært slutprogram - holdet er begyndt at vakle, og 0-4 mod Fremad Amager var det værst tænkelige resultat.

- Situationen har været alvorlig lige siden, at vi startede i vinters, hvor vi lå med et enkelt point over stregen og med et forårsprogram, hvor vi vidste, at det ville blive ekstremt tæt. Der er ikke noget nyt under solen ift. hvor vi er henne, og vi er ikke overraskede over, hvor hårdt og tæt det er. Det vigtigste for mig og alle andre er nu, at vi med det samme viser en reaktion, finder vores base og kommer ud med et helt andet udtryk allerede på mandag, siger manageren til sin klubs hjemmeside.

NFC er nu under stregen, og presset stiger i den grad på klubben og Claus Jensen, der skal redde sit hold ud af misæren. Nykøbing har store ambitioner i den anden ende af tabellen, men kan som flere andre klubber ane 2. division i horisonten, hvis ikke resultaterne indfinder sig i juli. Kravet er ganske givet to sejre for at komme fri, men spørgsmålet er, om det er nok, når det er så tæt.

Nykøbing FC´s slutprogram:
Hvidovre-Nykøbing 1-1, Fr. Amager-Nykøbing 4-0, Viborg-Nykøbing, Nykøbing-HB Køge, Vejle-Nykøbing, Nykøbing-Vendsyssel og Fredericia-Nykøbing.

Målscore: 42-54.

Hvidovre

Per Frandsens mandskab fik kun 1-1 kod Nykøbing, men vandt så over FC Fredericia, og nu har holdet alle kort på hånden i slutfasen mod hold, hvor der realistisk kan drømmes om point. Bedre kan det ikke blive for Hvidovre, der fik et skud selvtillid i Fredericia og tager imod HB Køge søndag i det, der kan blive et brag af en kamp mellem to trænere, der har arbejdet sammen i HB Køge. Per Frandsen var i flere år assistent for Auri. Nu har de hver sit hold og kæmper desperat for overlevelse.

Hvidovres slutprogram:
Hvidovre-Nykøbing FC 1-1, FC Fredericia-Hvidovre 1-2, Hvidovre-HB Køge, Kolding IF-Hvidovre, Hvidovre-Skive, Næstved-Hvidovre, Hvidovre-FC Roskilde.

Målscore: 41-43.

Skive

Det ene øjeblik i fare, det næste i næsten-sikkerhed. Skive har bidt godt fra sig efter sæson-genstarten med sejre over Vejle og Nykøbing FC. Solide resultater, men holdet er langt fra sikret endnu. 35 point er ikke nok til at overleve, men skibonitternes udgangspunkt er fint og kampprogrammet til sidst ligeså.

Skives slutprogram:
Skive-Næstved 2-0, Kolding-Skive 2-1, Skive-FC Fredericia, FC Roskilde-Skive, Hvidovre-Skive, Skive-HB Køge, Vendsyssel-Skive.

Målscore 37-42.

HB Køge

Auri og co. kan ikke ønske sig et bedre slutprogram, og med sejren over Vejle har holdet fået et godt rygstød til gysere på stribe. Tre-fire point til bør være nok til at blive oppe. Det er op til holdet selv at vise den kvalitet, det har og som blev vist mod Vejle, og bredden i truppen er stor. HB Køge har vist god moral mod både Kolding og Vejle, og nu skal spurten sættes ind med fem kampe på 21 dage. HB Køge har det i hænderne, men kan de holde fast?

HB Køges slutprogram:
Viborg-HB Køge 4-2, HB Køge-Vejle 2-1, Hvidovre-HB Køge, Nykøbing FC-HB Køge, HB Køge-Fr. Amager, Skive-HB Køge, HB Køge-Næstved.

Målscore: 37-40.

Fremad Amager

Med 38 point er Fremad Amager med stor sikkerhed reddet, og meget skal gå galt, hvis holdet kommer i nedrykningsfare.

Fr. Amagers slutprogram:
Fr. Amager-FC Roskilde 2-0, Fr. Amager-Nykøbing FC 4-0, Vendsyssel-Fr. Amager, Fr. Amager-Viborg, HB Køge-Fr. Amager, Kolding-Fr. Amager, Fr. Amager-Vejle.

Målscore: 35-40.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?