13. juni 2021
Mollie Edelved giver den også gas på stregen for Roskilde i næste sæson. Foto: Jens Wollesen
Mollie Edelved giver den også gas på stregen for Roskilde i næste sæson. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mollie slås videre på Roskildes streg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mollie slås videre på Roskildes streg
Sport DAGBLADET - 12. maj 2021 kl. 22:19
Af Jeppe Lodberg

- Jeg er en 100 procent fighter. Jeg elsker at stå i forsvaret og tage fat og bare smadre løs. Altså inden for reglerne, selvfølgelig, men den skal virkelig have gas. Det dér rush, man får i en kamp, fordi man bare står sammen og vil gøre alt for hinanden, det synes jeg er pisse fedt.

Sådan sagde den den gang 21-årige holbækker Mollie Edelved, da hun for et år siden meldte sin ankomst til Roskilde Håndbold efter et år, hvor den havde stået på Liga-bold med først Ajax og så Horsens.

Og selv om roskildenserne generelt set havde en mellemsæson, så levede den altid muntre stregspiller til fulde op til sine ord. Det var bestemt ikke kun på grund af de skiftende og til tider skrigende farver hår, at energibundtet med de lange arme faldt i øjnene.

Det er derfor ikke helt tilfældigt, at Mollie Edelved er det første navn, cheftræner Daniel Rensch har bestræbt sig på at få »på blokken« til den kommende sæson.

- Mollie har været intet mindre end et fantastisk bekendtskab i denne sæson. Hendes rolle i begge ender af banen kan ikke undervurderes - hun har været intet mindre end uundværlig for os. Derfor er vi selvfølgelig også meget glade for, at hun fortsat spiller i Roskilde på trods af flere tilbud udefra.

- Mollie betyder lige så meget uden for banen, som hun gør inden for, hvor hun har grebet en naturlig lederrolle. En rolle, hvor hun er god til at vurdere, hvornår det skal være alvor og hvornår der er tid til sjov, siger Daniel Rensch i forbindelse med aftale-forlængelsen.

- Jeg har valgt at forlænge med Roskilde, fordi det er et miljø, jeg føler mig super tryg i. Jeg er omringet af ambitiøse trænere og holdkammerater, som giver mig lyst til at præstere mit aller bedste. Jeg får lagt en masse ansvar på mine skuldre, hvilket udvikler mig som både spiller og menneske.

- Jeg synes samtidig, at det er super inspirerende at være en del af en klub, som har ambitioner om hele tiden at forbedre og udvikle spillere - så alt i alt er jeg super taknemmelig for at kunne være en del af denne proces, replicerer Mollie Edelved.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM