7. december 2019
Kevin Magnussen ligger nummer 16 med 20 point inden sæsonens sidste løb.
Kevin Magnussen ligger nummer 16 med 20 point inden sæsonens sidste løb.
Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Magnussen starter årets sidste grandprix langt tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Magnussen starter årets sidste grandprix langt tilbage

Kevin Magnussen starter som nummer 14 i Abu Dhabis Grandprix. Det står klart efter kvalifikationen.

Opdateret 30. november 2019 kl. 18:54
Sport DAGBLADET - 30. november 2019 kl. 14:47
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kevin Magnussen skal starte fra 14. startposition, når der søndag køres Formel 1-grandprix i Abu Dhabi.

Det står klart, efter at danskeren kørte sin hurtigste omgang i anden kvalifikationsrunde i tiden 1 minut og 37,254 sekunder.

arrow Læs også: Magnussen ser intern sejr som stort kvalitetsstempel

Det rakte til en 15.-plads i kvalifikationen, men på grund af en straf til Mercedes-køreren Valtteri Bottas, rykker danskeren en plads frem, når løbet søndag skydes i gang.

Grandprixet i Abu Dhabi er årets sidste.

For 13. gang i sæsonen var Magnussen hurtigere end teamkollegaen hos Haas, Romain Grosjean, i kvalifikationen.

Franskmanden røg allerede ud af første kvalifikationsrunde og starter grandprixet en placering efter danskeren som nummer 15.

Lewis Hamilton starter i pole position, da Mercedes-køreren var hurtigst af alle i lørdagens kvalifikation. Han kørte sin hurtigste omgang i tiden 1 minut og 34,779 sekunder.

Dermed sætter briten en fed streg under, at han har fortjent VM-titlen igen i år, som han allerede har sikret sig. Det gjorde han i forrige grandprix i Austin i USA, hvor han blev verdensmester for sjette gang.

Hamiltons teamkollega, Valtteri Bottas, blev toer, men starter altså bagest søndag på grund af udskiftning af flere dele i motoren. Dermed starter Red Bulls Max Verstappen efter Hamilton, og Charles Leclerc (Ferrari) starter treer.

Magnussen har inden sæsonens sidste grandprix 20 point på 16.-pladsen. Grosjean har otte point på 18.-pladsen.

Også næste år skal de to køre sammen for Haas.

arrow Grosjean distancerer Magnussen og brager sammen med finne
29. november 2019 kl. 15:57 Opdateret: kl. 15:58
arrow FAKTA: Formel 1-feltet i 2020
28. november 2019 kl. 10:37 Opdateret: kl. 10:38
arrow Ung canadier afløser Kubica hos Williams
28. november 2019 kl. 09:06 Opdateret: kl. 09:08