29. november 2020
FCR-ejer Carsten Salomonsson vil se et hold, der går til den fredag mod Skovshoved. Foto: Anders Kamper
FCR-ejer Carsten Salomonsson vil se et hold, der går til den fredag mod Skovshoved. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klubejer: - Vi skal smadre igennem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klubejer: - Vi skal smadre igennem
Sport DAGBLADET - 21. oktober 2020 kl. 12:39
Af Anders Kamper

FC Roskildes ejer Carsten Salomonsson er bestemt ikke tilfreds med nederlaget i weekenden til Slagelse, hvor FCR´s 2. divisionshold tabte 1-3 efter en noget pauver indsats.

Med nederlaget ligger FC Roskilde i den tunge ende af tabellen, men kravet, forventningen og ambitionen er at slutte i tops seks, så klubben ligger i den nye 1. division efter sommerferien 2021.

FC Roskilde ligger fjerdesidst med syv point og har syv point op til den 6. plads, der indfrier ambitionen for sæsonen.

Mod Slagelse så Salomonsson ikke, hvad han ønskede:

- Jeg må nok sige, at den Slagelse-kamp var noget af det mest pivringe, jeg længe har set, og Slagelse var ikke engang et specielt godt nok. Men vi var til gengæld rigtig, rigtig ringe, siger Carsten Salomonsson til klubbens hjemmeside.

Mod Slagelse meldte angriber Mileta Rajovic afbud før kampstart med en skade, mens Andreas Hermansen måtte udgå med en muskelskade efter få minutter.

I forvejen var der afbud fra Andreas Chabert og Victor Guldbrandsen, mens Philip Rasmussen stort set ikke træner grundet en hælspore og Monday Etim er på vej tilbage mod formen efter en tid ude.

- Det er hårdt for en lille trup at have fem-syv mand start-11´eren ude. Det er et mareridt, det her, for en lille trup. Men nu er sundhedssektoren på overarbejde for at få spillere klar til fredag, men hvem det bliver, ved vi ikke. Jeg håber virkelig, at nogen bliver klar, siger »Salle«.

Fredag aften tager FC Roskilde imod Claus Larsens Skovshoved-mandskab til endnu en vigtig bundkamp, og FC Roskildes ejer lægger ikke skjul på, hvad han ønsker og vil se i den kamp fra de spillere, der går på banen.

- Der skal laves om på mange ting. Jeg har lige set på vores point for advarsler, og der er vi det pæneste hold i hele rækken, tror jeg. Det skal der laves om på. Nu er det ikke et mål i sig selv at få en advarsel, men det siger lidt om, hvordan energiniveauet har været. Det skal der fandme ændres på nu!

- Vi har lige haft møde med drengene oppe i loungen og vi sagde til dem, at vi må have glæden ved fodbold tilbage. Mod Slagelse så det ud, som om, vi var bange for at spille, og det må ikke ske på det her niveau. Vi skal finde noget glæde, vi skal smide frygt ad helvede til, og så skal vi gå ud og smadre igennem mod Skovshoved, lyder det i umisforståelige vendinger.

- Det er lige nu, det skal ske, det er på fredag. Vi har fem kampe tilbage, og vi skal i hvertfald vinde de fire. Det er der ingen tvivl om. Men man skal heller ikke være jubelidiot, for det er svært, når man har mange spillere ude. Men det er ingen undskyldning - det har noget at sige, men på fredag skal der være glæde og ingen frygt, og vi skal simpelthen bare hamre igennem mod det Skovshoved-hold. Vi skal have tre point, længere er den ikke, siger Carsten Salomonsson.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?