23. september 2020
Flere bestyrelsesmedlemmer stopper, og det samme gælder spillere i GSB efter denne sæson. Arkivfoto
Flere bestyrelsesmedlemmer stopper, og det samme gælder spillere i GSB efter denne sæson. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen dramatik bag stop i Greve Strands Badmintonklub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen dramatik bag stop i Greve Strands Badmintonklub
Opdateret 19. maj 2020 kl. 13:01
Sport DAGBLADET - 18. maj 2020 kl. 21:10
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bestyrelsen i Greve Strands Badminton afviser uro på de indre linjer som følge af, at flere spillere stopper i klubben efter denne sæson. Der er således ikke en sammenhæng mellem afgangen af mange spillere til, at flere medlemmer af bestyrelsen stopper.

arrow Læs også: Spillerflugt fra Greve Strands Badmintonklub

Helle Holm er formand og har været det nogle år, men på generalforsamlingen i slutningen af maj træder hun tilbage og stiller op til bestyrelsen.

»Helle stod på valg til generalforsamlingen og har i god tid valgt at melde ud, at hun ikke ønsker at stille op til genvalg, du hun gerne vil bruge mere tid sammen med familien, end det har været muligt de sidste mange måneder, grundet arbejde og frivilligt arbejde i GSB. Dette bliver i øvrigt meldt ud til alle klubbens medlemmer i et nyhedsbrev ultimo april,« skriver GSB.

Bo Holm ønsker ikke at genvalg af samme årsager og stiller ikke op, og Anne Meyer »har bidraget i adskillige år og ydet en stor frivillig indsats, men har ønsket at træde tilbage i en alder af 75 år og lade nye kræfter komme - det har bestyrelsen naturligvis imødekommet.«

At eliteudvalgsformand Steen Pedersen stopper i utide forklarer bestyrelsen med:

»Som konsekvens af at en enig bestyrelse valgte at sætte en ny retning for klubbens elitearbejde, trækker han sig som Eliteudvalgsformand og fortsætter som menigt medlem indtil videre.«

At mange spillere stopper som konsekvens af, at GSB skifter træner fra Anders Kristiansen (AK) til Peter R Jensen har bestyrelsen denne kommentar til:

»Hvis det skal forstås således, at det er fordi AK ikke er træner længere, så er det bestemt ikke vores opfattelse. Dog erkender vi som klub, at der kan opstå usikkerhed, når der bliver foretaget ændringer i og omkring træningsmiljøet. De forhold i kombination med den manglende kontakt til spillerne i relation til COVID-19, har vi som ledelse af klubben retrospektivt, ikke håndteret godt nok. Det er blandt andet grunden til vores seneste nyhedsbrev, hvor vi melder en ny linje ud omkring klubbens elitearbejde. Havde vi ikke haft COVID-19, havde vi naturligvis kunne samle spillerne til møde og have en åben debat.«

»Peter R. Jensen er ikke »kun« ansat 4-5 timer om ugen. Han er ansat til at varetage de administrative opgaver, som GSB gerne vil have mere fokus end der har været tidligere sæsoner. Han skal forsat deltage i holdkampe for både ligahold og 1. division, så den eneste ændring i forhold til vores nuværende sportschef er to timers ungsenior og fire timers morgentræning. Morgentræning er på plads med chefungdomstræner Michael Rasmussen og Mads Conrad som spillende assistenttræner. I forhold til ungsenior arbejder vi på en løsning i forbindelse med ansættelse af en »Træner 2« i senior.«

»Usikkerheden handler i vores optik ikke om tilliden til Peter R. Jensens kvaliteter og evner som træner, for vi mener godt, men hans menneskelige kvaliteter kan skabe et udviklende miljø for alle spillerne. Udfordringen er den manglende »træner 2«, som ledelsen ikke har været gode nok til at kommunikere om. Der er således tale om spekulationer.«

Videre om trænerskiftet:
»GSB har ikke ønsket at forlænge kontrakten med AK. GSB er naturligvis glade for de sportslige resultater som AK har været en del af at skabe i klubben. GSB kan da kun beklage, hvis mangel på superlativer syntes at være tilfældet - det har været to fantastiske sæsoner rent sportsligt,« skriver klubben og kommer ind på fremtidens mål og ambitioner:

»GSB er én af danmarks største badmintonklubber og har stolte traditioner for at fostre dygtige badmintonspillere, som kan begå sig på de største scener i både ind- og udland - det ønsker vi selvfølgelig at blive ved med.

Med ansættelsen af Peter R. Jensen håber vi at kunne fortsætte det fantastiske arbejde som er blevet skabt de seneste mange år, såvel i ungdoms- som seniorafdelingen. Det ændrer naturligvis ikke på det faktum, at GSB på nuværende tidspunkt står med nogle udfordringer, som vi arbejder på højtryk for at løse, hvilket vi også har meldt ud i seneste nyhedsbrev til klubbens medlemmer jf. vores hjemmeside.

Det nye eliteudvalg er allerede i gang med at skabe kontakt til potentielle spillere og trænere, som vi i fællesskab kan bibeholde den energiske og gode stemning, som vi føler vores klub som ofte består af.

Klubben GSB kan på ingen måde overleve, hvis det ikke var for alle de frivillige hænder der på hver deres måde bidrager til, at vi sammen kan skabe en badmintonklub, hvor vores spillere har lyst til at komme og dyrke deres sport samt være sammen med deres kammerater.

Foruden vores breddefokus, så skal vi være til stede i Badmintonligaen med et konkurrencedygtigt hold, der kan være med i den bedste halvdel. GSB vil samtidig sikre tilfredsstillende niveau i rækkerne lige under - hvilket også har været tilfældet de senere år. Om GSB må acceptere at se ind i en sæson, hvor der skal opbygges mere end vi kunne ønske os, er stadig for tidligt at sige noget konkret om. Grundet COVID-19 har Badminton Danmark forlænget fristen for at melde klubskifte, måske er der spillere som ser deres snit til at bidrage til vores rejse og vokse sammen med GSB.«

Har debatten om sexisme taget overhånd?